Grohe

Grohe er verdens førende brand inden for sanitære løsninger. Det er et globalt brand, der er kendetegnet ved deres gode kvalitet og stilrene design. De har fokus på at skabe bæredygtige løsninger med den nyeste teknologi. Grohe er kompromisløse i deres krav til håndværk og funktionalitet, hvilket de også har modtaget mange beviser for. De har nemlig modtaget mange design- og innovationspriser for deres produkter. Grohe er leverandører til Silvan på sanitetsvarer til køkken og bad. Du kan blandt andet få flotte, designede håndvask- og køkkenarmaturer, brusesystemer og brushoveder samt toiletter til enhver smag og med øje for bæredygtighed og beskyttelse af vandressourcer. Se vores sortiment af Grohe nedenfor.

KATEGORIER

Alle GROHE Produkter
Filter
 Produkter
Liste
Galleri

Grohe – brandet med de sanitære løsninger

Grohe blev grundlagt i 1936 af Friedrich Grohe og er i dag verdens førende udbyder af sanitære løsninger. Det er et globalt brand, der er dedikeret til at bringe innovative produkter til markedet. Med fokus på kvalitet, design og bæredygtighed dækker brandet i dag over en række forretningsområder med udgangspunkt i nydelse og beskyttelse af vandressourcer. Grohe er internationalt anerkendt for deres design og nyskabende teknologi, og er den mest vindende RED Dot Award armaturproducent i verden. Grohes brede og skarpe sortiment gør virksomheden til totalleverandør af sanitetsvarer.

Gennem årtier har Grohe lanceret utallige innovative, designdrevne og prisvindende håndvask- og køkkenarmaturer. Hos Grohe er de detaljeorienterede eksperter specialister i støbning, galvanisering, montering, sandslibning samt overfladebehandling af produkterne. Grohes eksperter og teknikere kombinerer ægte håndværk med målrettet dygtighed for at skabe et usammenligneligt produkt. Resultaterne er imponerende og har et tidløst design, en kvalitet som holder hele livet og unikke produktegenskaber, som giver dig "Pure Freude an Wasser".

Fokus på bæredygtighed, design og kvalitet

Grohe har i høj grad fokus på både bæredygtighed, design og kvalitet, som du kan læse mere om herunder.

Bæredygtighed

Bæredygtighed er vigtigt for Grohe i både udvikling og produktion. Grohe er engageret i sociale aktiviteter, der skal hjælpe med bedre sanitære vilkår i tredje verdens lande. Derudover har Grohe i udvikling meget fokus på, at produkterne skal spare på vand, energi og ressourcer for at passe så godt på kloden som muligt. Bæredygtighed og glæden ved vand er en passion og inspirationskilde for Grohe, og som verdens førende udbyder af sanitære løsninger, kræver det et øget ansvar. Grohe tager ansvar for at værne om klodens ressourcer, hvilket blandt andet indebærer at udvikle armaturer, der sparer så meget på vandet som muligt.

Design

Grohes design er langtidsholdbart, og det handler ikke blot om, at produkterne skal være æstetiske. Designet opstår som en kombination af form og funktion, hvilket resulterer i en glæde over brug af produktet, som du vil have i mange år. Grohe har vundet flere priser for deres design, hvilket har resulteret i, at Grohe nu er et anerkendt designmærke med et af de mest relevante og inspirerende designs i sanitetsbranchen. Grohe har et designteam bestående af designere fra hele verden, og med deres brede erfaring skaber de armaturer, alle kan få glæde af. Meningen med produkterne er at inspirere kunderne med et produkt, der er let at kende. For at skabe et letgenkendeligt produkt arbejder Grohe med tre grundformer, som går igen, når der tænkes i design, form og funktion.

Kvalitet

Grohe er kendt for sin høje tyske kvalitet, som samtidig fås til en rimelig pris. Alle Grohes produkter produceres i høj kvalitet, hvilket sikrer en lang levetid. Alle dele af produkterne er gennem mange tests, hvor de udsættes for hverdagens udfordringer, og det sikres, at de kan holde til mange års slid. Faktisk testes produkterne for at sikre, at de har en levetid på over 20 år. Alle produkter fra Grohe købes med fem års fuld garanti, hvilket både består af fem års produktgaranti, fem års drypgaranti og ti års reservedelsgaranti.

Grohe til badeværelset

Grohe har et stort udvalg af armaturer til badeværelset og toilettet, og er derfor det oplagte valg, hvis du skal renovere eller bygge nyt. På grund af det både moderne og enkle design kan armaturerne passe ind i ethvert badeværelse, og du skal hverken bekymre dig om pris eller kvalitet. Grohes udvalg af brusere er stort, og de producerer både håndbrusersæt med forskellige størrelser, og de producerer komplette brusesystemer med termostat, håndbruser og vægmonteret brusearm. De fleste brusere besidder, ved hjælp af en drejefunktion, flere forskellige stråletyper for optimal nydelse og velvære.

Udover brusesystemer og håndbrusere er Grohe også førende inden for toiletter og cisterner. Du kan bl.a. købe en indbygningscisterne, hvorpå du kan sætte et væghængt toilet, hvilket sikrer et enkelt, luksuriøst og moderne design. Indenfor alle områder fører Grohe også et stort udvalg af tilbehør og reservedele, så du både kan tilpasse det til din smag og lave reparationer.

Grohe til køkkenet

Køkkenarmaturer er endnu et af Grohes kerneområder. De produceres i mange forskellige størrelser og med forskellige overflader og formål. Det sikrer, at du kan bruge Grohe som leverandør, næste gang du skal investere i armaturer til dit køkken. Hos Grohe er form og design kombineret, så du eksempelvis kan få et etgrebs-armatur, hvilket sikrer nem håndtering uden at gå på kompromis med et design, der passer ind i et moderne køkken. Flere armaturer har fleksibelt udtræk, så du kan vende strålen derhen, hvor du ønsker det.

Sådan monterer og vedligeholder du sanitær

Selvom det er nemt og enkelt at montere produkter fra Grohe, hjælper vi dig i Silvan alligevel gerne på vej med tips og tricks. På silvan.dk/homemade kan du finde guides, der viser, hvordan du nemt monterer en håndvask, hvordan du monterer armatur med pex-slanger, hvordan du monterer et gulvstående toilet eller hvordan du monterer et brusestangsæt. Du kan altså blive godt hjulpet på vej, når du skal montere dit næste armatur fra Grohe.

På grund af det meget kalkholdige vand i Danmark vil du jævnligt få brug for at afkalke og rengøre din bruser, din håndvask eller din termostat. Det kan være en god idé at foretage en rengøring, hvis vandstrålen er ujævn, eller der ikke kommer den samme mængde vand ud af armaturet, som der plejer at gøre. Se her, hvordan du rengør og afkalker armaturer og brusere.