Filter
 Produkter
Liste
Galleri

Hos Betongruppen RBR har de siden firmaets opstart i 1996, fulgt udviklingen nøje for at være klar med produkter, der passer til de nye tider. Det var måske nok nemmere i gamle dage men nu er det sjovere end nogensinde at indrette sin have, indkørsel og de udendørs arealer. Det er blevet populært at ofre tid og penge på at indrette og designe boligen udenfor.

Utraditionelle løsninger vinder frem

Betongruppen RBR har et meget bredt sortiment af betonløsninger til haveindretning. Sortimentet tæller både traditionelle belægninger som Hjertingsten, standard havefliser og kopsten og det er da også fortsat de traditionelle typer, der står for den største andel af salget. Men hos RBR mærker de tydeligt, at kreativiteten og lysten til at prøve nye løsninger er kraftigt stigende - og lysten til at prøve nyt gælder både de mange nye former for tilbehør, de har i sortimentet og de nye typer af belægninger, hvor der er leget med både former, overflader og farver.

Produktprogram med uendelige muligheder

Betongruppen RBRs store sortiment giver optimale muligheder for at sammensætte individuelle løsninger. I alt tilbyder RBR mere end 20 forskellige slags belægningssten, og flere af dem i op til syv forskellige farver.

Enestående dobbeltstøbt flise

Nordic Line Granit er en flot dobbeltstøbt flise med granit i toppen i en centimeters tykkelse, som gør, at overfladen forbliver flot og ensartet. Flisens øverste lag er tilsat granit mens stenene i det nederste lag kommer fra de bedste råmaterialer fra Nordsøen og tilfører høj densitet og ren råstyrke til fliserne. Denne flise kan bruges både til terrasse og i indkørslen.

Bredt udvalg af mursystemer

Hertil kommer otte forskellige typer læ- og støttemure, som giver oceaner af muligheder, hvad enten man vælger en fritstående eller almindelig støttemur. Desuden har RBR et væld af supplerende produkter som LED-indbygningslys, specielt fugesand og andre produkter, der tilfører nye dimensioner til haveindretningen.

Belægninger med eksklusiv stemning

RBRs sortiment indeholder også flere produktserier, hvor fliserne er forsynet med specielt behandlede overflader og naturmaterialer, der giver et meget anderledes udtryk end de traditionelle flisers beton. Disse produkter leder tankerne hen på syden og de varme himmelstrøg og går under navnene – Plaza, Hacienda og Euro-Line.

Dokumenteret kvalitet

Der findes forskellige kvalitetsstandarder på markedet. Den mest almindelige er CE-mærket, som samtlige produkter fra Betongruppen RBR lever op til. Derfor har de sikret sig, at deres egenproducerede produkter uden problemer har opnået den skrappe BVK-godkendelse fra Betonvarekontrollen.