Filter
 Produkter
Liste
Galleri

Find materialer til dit byggeprojekt her

Hos Silvan kan du finde materialer til dit fundament. Et fundament er nødvendigt for, at en bygning kan stå stærkt og stabilt. Du skal bruge forskellige materialer til at skabe det optimale fundament og andre former for konstruktioner. Det er f.eks. cement, mørtel, beton og armeringsnet. Du kan også bruge byggematerialerne til andre projekter. Eksempelvis kan du bruge dem til at opbygge en mur eller til at fastgøre fliser. Se i vores udvalg og find de produkter, som du har brug for til dit byggeprojekt. Under det enkelte produkt kan du se, om vi har produktet på lager online, eller om du kan finde det i din lokale Silvan-butik.

Når du skal lave en konstruktion, skal du ud over materialer naturligvis også bruge værktøj. Her kan du heldigvis finde alt det værktøj, som du har behov for, hos Silvan. Det er bl.a. værktøj som betonblandere, tvangsblandere, pladevibratorer, røreværk og meget andet. Hvis du kun skal bruge værktøjet til et enkeltstående projekt, kan du i stedet leje værktøjet hos Silvan. Der kan være mange fordele ved at leje frem for at eje. Først og fremmest kan du spare penge, ligesom du ikke behøver så meget plads til opbevaring af værktøjet. Vi har et stort udvalg af værktøj til udlejning.

Hvor kan du bruge cement?

Cement er selve fundamentet for det meste konstruktionsarbejde. Cement består af kalk og ler, som brændes og efterfølgende knuses til pulver. Dette pulver skal blandes med vand for at blive en klæbrig masse, som du kan bruge til mange formål såsom støbning, opmuring og fundamenter. Du skal også bruge cement, hvis du skal lave beton. Vi forhandler flere forskellige typer af cement, som du kan bruge til mange varierede opgaver. De adskiller sig bl.a. i forhold til, hvor hurtigt de hærder, og hvor hård den hærdede cement er. Du kan finde cement i forskellige mængder.

For at blande cement skal du bruge en maskine. Du kan enten bruge et røreværk, en tvangsblander eller betonblander. Hvilken maskine du skal vælge, afhænger af størrelsen på projektet. Hvis du bare skal blande en mindre mængde af cement, er det fint med et røreværk. Til større projekter er det bedre at bruge en beton- eller tvangsblander, da du her kan blande større mængder af cement ad gangen. Du kan købe et røreværk eller en tvangs- eller betonblander hos Silvan. Alternativt kan du leje en af disse maskiner i den periode, hvor du skal bruge maskinen.

Sådan laver du et fundament

Hvis du skal lave et fundament, skal du bruge forskellige former for byggematerialer, som du kan finde på denne side. Hvilke byggematerialer du skal bruge, afhænger af projektet. Det afhænger også af, hvor stor belastningen er på fundamentet. Typisk laver du et fundament til en terrasse eller et mindre udhus, hvis det er et gør-det-selv-projekt – større projekter kræver i udgangspunktet professionel hjælp og ekspertise. Du kan læse mere i vores guide, Sådan laver du et fundament til dit udhus. Her kan du også læse mere om de forskellige typer af fundamenter, og hvilke byggeprojekter de passer til.

Et af de materialer, som du kan bruge til et fundament, er fundamentblokke. Især hvis du skal lave et større fundament, kan fundamentblokke være nødvendige. En anden type byggemateriale, som ofte er nødvendigt, er armeringsnet, der også kaldes et rionet. Et armeringsnet eller rionet bruges til at styrke betonen, hvis der skal støbes i fundamentet. Alternativt kan du også brug bruge betonstolper til fundamentet, som især bliver brugt ved det lidt mere simple punktfundament. Jordskruer er en anden mulighed. Fordelen ved et jordskruefundament er, at du ikke behøver at støbe et fundament. Jordskuer er især gode som fundament til udhuse.

Hvad kan du bruge lecablokke til?

Lecablokke kan bruges til opbygning af mure og fundamenter. Det er f.eks. et godt alternativ til fundamentblokke. Faktisk er lecablokke blevet et meget populært byggemateriale til fundamenter. Der er mange gode grunde til dette. Bl.a. vejer lecablokke ikke særligt meget, så de er nemme at flytte rundt. Samtidig har de en høj styrke, hvilket giver et færdigt byggeri en stor stabilitet. Derudover har lecablokke en høj isoleringsevne, så du kan holde en stabil indendørstemperatur og derfor et sundt indeklima. Lecablokke er store, hvilket gør, at du meget hurtigt kan opbygge en mur. Lecablokke skal mures op i forbandt med mørtel.

Lecablokke er lavet af en blanding af små letklinker og cement. Det er med til at give den høje isoleringseffekt, hvilket også kan frostsikre byggeriet. Det er utroligt nemt at tilpasse størrelsen på lecablokke. Faktisk kan du bare bruge en håndsav med hård klinge til at skære blokkene ud, da det er et nemt materiale at skære i. Ud over dette er lecablokke også modstandsdygtige over for råd og svamp, da de er uorganiske. Se i vores udvalg af lecablokke, hvor du også kan finde letklinker, der kan bruges til efterisolering samt som dræn i krukker og højbede.

Se vores udvalg af mørtel og beton

Mørtel og beton bliver brugt i mange former for byggeprojekter. Selvom mørtel, cement og beton ofte bliver forvekslet med hinanden, er der centrale forskel på materialerne, som er vigtige at kende. Mørtel består af sand og et bindemiddel – typisk er der tale om cement eller kalk som bindemiddel. Mørtel bruges til at holde sten, mursten og lignende sammen i f.eks. en mur. Beton består af sand, cement og grus og bruges især til fundamenter. Både i tilfælde med beton og mørtel skal der tilføjes vand for at aktivere materialet og gøre det klar til brug til byggeprojektet.

Mørtel og beton findes i mange typer. F.eks. forhandler vi reparationsmørtel, som du kan bruge til at reparere puds og fuger over sokkelniveau. Andre eksempler på mørtel er pudsemørtel og opmuringsmørtel. Opmuringsmørtel er den type mørtel, som du bruger til at binde mursten. I forhold til beton kan du også finde et stort udvalg hos Silvan. Eksempelvis forhandler vi stolpebeton, støbebeton og reparationsbeton. Du kan også finde lynbeton, der hærder meget hurtigt. Vores beton kan både bruges til inden- og udendørsbrug. Beton og mørtel i vores sortiment er i størrelsesordenen 5-20 kg og kan købes i enten pose eller spand.