Hvor kan du bruge fundamentblokke?
Fundamentblokke – der også kaldes fundablokke og H-blokke – kan bruges til at opbygge fundamenter til udhuse, drivhuse, stalde og mange andre former for bygninger. Det smarte ved fundablokke er, at de har et hulrum i midten, hvor der kan fyldes beton i, så der kommer et stærkt fundament. Det er derfor, at fundamentblokke også går under navnet H-blokke, da de har form som et H. Et fundament eller en væg med fundablokke kan styrkes yderligere, hvis du tilføjer tentorstål i dem. På denne måde får de en armering, hvilket giver en høj styrke og stor stabilitet.
Selvom det er mest oplagt at bruge fundablokke til at lave fundamenter, så kan de faktisk også bruges til andre formål. Er du den kreative gør-det-selv-type, kan du bl.a. bruge fundamentblokke som reolsystemer indendørs. De giver en lidt rå stil, som passer godt til et moderne hjem. Du kan også bruge blokkene som skoreol. Husk dog, at fundamentblokke er tunge og har en ru overflade, så pas på, at de ikke ridser gulvet. Du skal også sikre dig, at de står helt stabilt, så de ikke risikerer at vælte. Derudover kan du bruge fundablokkene i haven, hvor du kan lave opbevaringssystemer til haveredskaber, planter og meget andet.
Sådan kan du lave et fundament med fundablokke
Der findes mange forskellige typer af fundamenter, og det er bestemt ikke alle, hvor du har brug for fundablokke. Hvis du skal lave en kantforskalling rundt om fundamentet, er fundamentblokke dog oplagte at bruge. Du kan læse mere om de forskellige typer af fundamenter til udhuse og drivhuse i vores guide, Sådan laver du et fundament til dit udhus. Det skal nævnes, at det kræver et stort arbejde at lave et fundament med betonblokke. Derfor bør I være mindst et par stykker om arbejdet, ligesom du også bør have noget erfaring med beton og store byggematerialer.
For at lave et fundament skal du bruge forskellige former for værktøj – især en betonblander er nødvendig, hvis du skal blande en stor mængde beton. Du kan købe betonblandere og andet værktøj hos Silvan, men du kan også vælge at leje værktøj til beton. I så fald er du fri for at købe værktøjet, hvis du kun skal bruge det til et enkeltstående projekt. I forhold til opbygning af fundamentblokkene, så starter du med at lægge en bund af beton på det forberedte underlag. Herefter monterer du blokkene i den våde beton. Der skal også fyldes beton i hulrummene i fundablokkene, ligesom du eventuelt også skal armere med tentorstål.
Hvad er lecablokke?
Lecablokke er et byggemateriale, som er lavet af beton og lecanødder. En af fordelene ved lecablokke er, at de ikke vejer særligt meget, så de er nemme at flytte rundt, når du arbejder med et byggeprojekt. Det er også et nemt materiale at skære i, hvor du bare kan bruge en bajonetsav eller en håndsav med hård klinge (husk værnemidler, så du ikke indånder støv fra betonen). Desuden er det nemt at bore i dem med en borehammer. Når du skal mure lecablokkene, skal du gøre det i forbandt med mørtel, for at de kan opnå en optimal styrke.
En anden fordel ved lecablokke er, at de har en isolerende effekt. Det skyldes, at der er hulrum i blokkene på grund af lecanødderne. Derfor er lecablokke et populært materiale til sokler og fundamenter. Derudover er blokkene robuste, så det giver en bygning et stabilt fundament. De angribes heller ikke at råd og svamp, da det er lavet af et uorganisk materiale. Faktisk kan du også bruge lecablokkene til mange andre projekter. Du kan sågar bruge lecablokke til at lave en pizzaovn, ligesom du kan bruge dem til at lave højbede og til opbevaringssystemer i haven.
Hvad er letklinker?
Letklinker – eller lecanødder – er det materiale, som blandes med beton i lecablokke. Men faktisk kan du også købe letklinker for sig selv, som du kan finde i denne kategori. Letklinker kan bruges til utroligt mange formål. Bl.a. fungerer de godt til drænfilter, efterisolering og til jordforbedring. Du kan også bruge dem i bede, krukker og jord som dæklag. Letklinker er lavet af fint og kalkfattig ler, der brændes ved høj temperatur og efterfølgende danner de lette og porøse lerkugler, som også kaldes lecakugler. Du kan finde letklinker i forskellige størrelser i vores udvalg, som typisk er i poser med 50 liter.
Sådan opsætter du lecablokke
Hvordan du opsætter lecablokke, afhænger naturligvis af, hvad du skal lave. Hvis du skal lave et fundament, skal du opsætte dem på en måde, mens du skal opsætte dem på en anden måde, hvis du skal lave en væg. Uanset hvad er det vigtigt, at du murer dem i forbandt – det vil sige, at de skal opsættes forskudt. Derudover skal du også huske at bruge en rettesnor, som du skal mure efter. Der er ikke meget ved en mur eller et fundament, som er skævt. Hvis du skal lave et fundament, kan du med fordel læse med i vores guide, Sådan laver du et fundament til dit udhus.
Da blokkene er ret store, kan du hurtigt se et resultat af dit arbejde med en mur. Det er dog en god idé at være et par stykker om arbejdet, da det godt kan være tungt og hårdt. Husk også at få alle de nødvendige tilladelser og godkendelser, hvis du skal opføre et udhus i din have. Du skal bruge en del værktøj til arbejdet. Bl.a. kan skal du bruge en betonblander eller et røreværk. Hos Silvan kan du købe værktøjet, men du kan faktisk også leje værktøj til opmuring. Der er mange fordele ved at leje frem for at eje. Bl.a. sparer du penge, og du er fri for at bruge plads til opbevaring.














