At lave det rigtige fundament til et udhus er utroligt vigtigt. Uden det rigtige fundament kan du risikere, at dit havehus bliver ustabilt, og at der kommer sætningsskader. Du kan også risikere, at der kommer fugtproblemer i bygningens konstruktion, som kan ende i råd og svamp. Derfor bør du bruge tid på at lave den korrekte type fundament til dit specifikke havehus.
Hvilken form for fundament du skal vælge, afhænger af typen af havehus. Hvis du skal bruge et udhus til opbevaring af haveredskaber og værktøj – f.eks. et redskabsskur – har du i udgangspunktet ikke behov for et betonfundament (medmindre det er et stort redskabsskur). Skal du derimod bruge havehuset til ophold, er det nødvendigt med et frostsikkert betonfundament. Et betonfundament kræver væsentligt mere tid og arbejde end et fundament uden støbning.
OBS: De forskellige guides til fundamenterne i denne artikel fungerer som inspiration, og de udføres på eget ansvar. Vi anbefaler altid, at du følger producentens vejledning til, hvordan et fundament laves til dit konkrete udhus.
Har du en del erfaring med gør-det-selv-projekter i hjemmet, kan du godt selv etablere et fundament. Det skal dog ikke være nogen hemmelighed, at det er et stort arbejde at lave et fundament. Hvis du derfor hverken har tiden eller evnerne, er det en god idé at få professionelle håndværkere til at lave det. Så er du også helt sikker på, at fundamentet bliver lavet korrekt fra starten. Ellers skal du være opmærksom på følgende, før du laver udhuset:
OBS: Etablering af tilslutninger med el/vand/varme/kloak skal altid udføres af autoriserede håndværkere. Dette er ikke gør-det-selv-projekter.
Vil du gerne selv lave fundamentet, men mangler du det nødvendige værktøj? Så kan du leje værktøjet hos Silvan. F.eks. kan du leje værktøj til beton, hvor vi bl.a. har betonblander og røreværk. Derudover kan du leje værktøj til fliselægning, da det ofte er fliser, som afslutter fundamentet. Det er en fordel at leje værktøj, da du ikke behøver at opbevare det derhjemme efter brug. Desuden er du også fri for at bruge en formue på at købe det.
Vi har også andre materialer til arbejdet med fundamentet. Eksempelvis har vi beton, som du skal bruge til støbte fundamenter. Samtidig har vi armeringsnet, der bruges til at styrke betonen i fundamentet. Ellers kan du nemt og hurtigt søge i vores sortiment på vores hjemmeside, så du kan finde det værktøj og de materialer, som du leder efter.
Problemer med fugt i træet og et ustabilt fundament er en stor frygt for mange. Heldigvis kan du mindske risikoen for dette med de rigtige forholdsregler. Husk bl.a. at lægge murpap under trækonstruktionen, så der ikke kommer fugt fra understøtningen i træet. Du kan hæfte murpap på træet med en hæftepistol eller tagpapsøm. For at få den bedst mulige stabilitet i fundamentet skal der være maksimum 60 cm mellem strøerne.
Til et lille redskabsskur kan du lave et relativt simpelt fundament i form af flisebelægning. Du kan ikke bruge en flisebelægning til havehuse, hvor du skal opholde dig, men det fungerer fint til et lille redskabsskur. Vi har lavet en guide, der forklarer, hvordan du skal lave en flisebelægning til et redskabsskur:
Trin-for-trin-guide til flisebelægning som fundamentDu kan her se billeder af, hvordan flisebelægningen skal laves.
Pladefundamentet er en form for fundament, som du kan bruge til havehuse. Et pladefundament passer perfekt til en undergrund med lav stabilitet, da det fordeler belastningen på et stort areal. Det er også et fundament, som er ret nemt at gå til. Ulempen er, at fundamentet kræver en stor mængde beton, hvilket kan gøre det dyrt. Hvis fundamentet ligger et svært tilgængeligt sted, kan det også være vanskeligt at transportere den store mængde beton.
Du kan enten vælge at bygge på den grove betonoverflade eller at tilføje et ekstra lag med grus og til sidste flisebelægning. Herunder kan du se billeder af hele processen.
I stedet for brædder som kantforskalling kan du mure en kant med fundamentblokke.
Et stribefundament fungerer ved, at der er en stribe af et tykt fundament, der lægges under de bærende vægge. Den kan laves uden armering og kræver ikke lige så meget beton som et pladefundament, idet der kun skal være ca. 10 cm betonfundament i bundpladen. Ulempen ved et stribefundament er dog, at det er mere besværligt at lave end et pladefundament.
Først og fremmest skal du huske at grave ud, så stribefundamentet er i frostsikker dybde. Det er 90-120 cm i Danmark. Her kan du med fordel bruge en minigraver – er I nogle stykker, kan I dog godt klare det med spade og skovl.
Du kan se billeder af hele processen nedenfor.
Et punktfundament er en af de nemmeste former for fundament at lave. Du skal heller ikke bruge så meget beton. Dog kan et punktfundament kun anbefales, hvis du har en relativt stabil jordbund. Ellers kan du risikere, at der kommer et ujævnt underlag, og at bygningen derfor sætter sig. Fundamentet kan hvile på stolpesko.
En anden variant er med rør, som er fyldt med beton og efterfølgende placeret i jorden. I toppen af fundamentet er der støbt en stolpesko i. I Silvan sælger vi også betonstolper, som allerede har monteret en stolpesko på toppen. Denne er derfor klar til at blive monteret uden støbning.
Du kan her se et billede af, hvordan det kan ende med at se ud:
