Sådan laver du et fundament til dit udhus

Få gode råd til, hvordan du selv laver et fundament til et havehus


At lave det rigtige fundament til et udhus er utroligt vigtigt. Uden det rigtige fundament kan du risikere, at dit havehus bliver ustabilt, og at der kommer sætningsskader. Du kan også risikere, at der kommer fugtproblemer i bygningens konstruktion, som kan ende i råd og svamp. Derfor bør du bruge tid på at lave den korrekte type fundament til dit specifikke havehus.

Hvilken form for fundament du skal vælge, afhænger af typen af havehus. Hvis du skal bruge et udhus til opbevaring af haveredskaber og værktøj – f.eks. et redskabsskur – har du i udgangspunktet ikke behov for et betonfundament (medmindre det er et stort redskabsskur). Skal du derimod bruge havehuset til ophold, er det nødvendigt med et frostsikkert betonfundament. Et betonfundament kræver væsentligt mere tid og arbejde end et fundament uden støbning.

OBS: De forskellige guides til fundamenterne i denne artikel fungerer som inspiration, og de udføres på eget ansvar. Vi anbefaler altid, at du følger producentens vejledning til, hvordan et fundament laves til dit konkrete udhus.

Hvad skal du være opmærksom på, før du begynder at lave fundamentet?


Har du en del erfaring med gør-det-selv-projekter i hjemmet, kan du godt selv etablere et fundament. Det skal dog ikke være nogen hemmelighed, at det er et stort arbejde at lave et fundament. Hvis du derfor hverken har tiden eller evnerne, er det en god idé at få professionelle håndværkere til at lave det. Så er du også helt sikker på, at fundamentet bliver lavet korrekt fra starten. Ellers skal du være opmærksom på følgende, før du laver udhuset:

  • Placering af udhus: Første led i planlægningsarbejdet er at finde ud af, hvor fundamentet skal placeres. Hvis der skal etableres el/vand/varme til bygningen, er det vigtigt, at du planlægger dette, før du laver fundamentet.
  • Lav en skitse over fundamentet: Vi anbefaler, at du laver en skitse over fundamentet, så du har styr på de forskellige mål og eventuelle tilslutninger.
  • Byggetilladelse: Husk også at sikre dig, at du har en byggetilladelse til udhuset, før du laver fundamentet. Det er ikke sikkert, at det er nødvendigt, men du bør kontakte kommunen for at være helt sikker på reglerne for byggeri af småhuse.
  • Kontakt evt. naboer: Sørg også for, at evt. naboer er indforstået med placeringen af havehuset.

OBS: Etablering af tilslutninger med el/vand/varme/kloak skal altid udføres af autoriserede håndværkere. Dette er ikke gør-det-selv-projekter.

Lej værktøj til at lave fundamentet


Vil du gerne selv lave fundamentet, men mangler du det nødvendige værktøj? Så kan du leje værktøjet hos Silvan. F.eks. kan du leje værktøj til beton, hvor vi bl.a. har betonblander og røreværk. Derudover kan du leje værktøj til fliselægning, da det ofte er fliser, som afslutter fundamentet. Det er en fordel at leje værktøj, da du ikke behøver at opbevare det derhjemme efter brug. Desuden er du også fri for at bruge en formue på at købe det.

Vi har også andre materialer til arbejdet med fundamentet. Eksempelvis har vi beton, som du skal bruge til støbte fundamenter. Samtidig har vi armeringsnet, der bruges til at styrke betonen i fundamentet. Ellers kan du nemt og hurtigt søge i vores sortiment på vores hjemmeside, så du kan finde det værktøj og de materialer, som du leder efter.

Sådan undgår du fugt i træet og sikrer en stabil konstruktion

Problemer med fugt i træet og et ustabilt fundament er en stor frygt for mange. Heldigvis kan du mindske risikoen for dette med de rigtige forholdsregler. Husk bl.a. at lægge murpap under trækonstruktionen, så der ikke kommer fugt fra understøtningen i træet. Du kan hæfte murpap på træet med en hæftepistol eller tagpapsøm. For at få den bedst mulige stabilitet i fundamentet skal der være maksimum 60 cm mellem strøerne.

Simpelt fundament: flisebelægning til redskabsskuret


Til et lille redskabsskur kan du lave et relativt simpelt fundament i form af flisebelægning. Du kan ikke bruge en flisebelægning til havehuse, hvor du skal opholde dig, men det fungerer fint til et lille redskabsskur. Vi har lavet en guide, der forklarer, hvordan du skal lave en flisebelægning til et redskabsskur:

Trin-for-trin-guide til flisebelægning som fundament
  1. Start med at grave hullet ud til flisebelægningen. Hullet skal være ca. 25 cm dybt, og arealet skal være 10 cm større på alle sider end redskabsskuret.
  2. Læg et lag grus i bunden af hullet. Gruslaget skal være 10 cm tykt. Læg efterfølgende et lidt tyndere lag sand på gruset.
  3. På dette underlag kan du nu placere fliserne. Læg dem, så de er i vater. Gør det gerne med hjælp fra en snor og et vaterpas, så du kan placere dem helt lige.
  4. Fyld fugerne ud med sand.

Du kan her se billeder af, hvordan flisebelægningen skal laves.

Frostsikre fundamenter: pladefundament, stribefundament og punktfundament


Til et stort udhus skal du lave et frostsikkert betonfundament. Det samme skal du, hvis du skal opholde dig i udhuset. Der findes grundlæggende 3 typer af fundamenter, som du kan vælge imellem: pladefundament, stribefundament og punktfundament. De har alle fordele og ulemper. Desuden passer de til forskellige typer af udhuse. Du kan læse mere om dem herunder.

1. Pladefundament


Pladefundamentet er en form for fundament, som du kan bruge til havehuse. Et pladefundament passer perfekt til en undergrund med lav stabilitet, da det fordeler belastningen på et stort areal. Det er også et fundament, som er ret nemt at gå til. Ulempen er, at fundamentet kræver en stor mængde beton, hvilket kan gøre det dyrt. Hvis fundamentet ligger et svært tilgængeligt sted, kan det også være vanskeligt at transportere den store mængde beton.

Trin-for-trin-guide til et pladefundament

  1. Start med at grave hullet ud. Hullet skal være ca. 30-35 cm dybt, og det skal være 10 cm bredere hele vejen rundt end havehuset.
  2. Bagefter skal du lave en kantforskalling med brædder med stor styrke. Det er vigtigt, at du vælger robuste brædder, da der er stor vægtbelastning fra betonen.
  3. Herefter fylder du hullet med et ca. 15 cm tykt lag grus.
  4. Gruset skal komprimeres med en vibrationsplade. Efterfølgende skal du dække det komprimerede grus med PE-folie, der beskytter imod kulde og fugt fra jorden.
  5. Nu kan du fylde hullet op med beton. Der skal indsættes et armeringsnet mellem to lag af beton. Det giver yderligere stabilitet. Armeringsnettet må aldrig rage ud over kanten på pladen.
  6. Afslutningsvis skal du gøre betonoverfladen lige og glat med et pudsebræt.

Du kan enten vælge at bygge på den grove betonoverflade eller at tilføje et ekstra lag med grus og til sidste flisebelægning. Herunder kan du se billeder af hele processen.

I stedet for brædder som kantforskalling kan du mure en kant med fundamentblokke.

2. Stribefundament


Et stribefundament fungerer ved, at der er en stribe af et tykt fundament, der lægges under de bærende vægge. Den kan laves uden armering og kræver ikke lige så meget beton som et pladefundament, idet der kun skal være ca. 10 cm betonfundament i bundpladen. Ulempen ved et stribefundament er dog, at det er mere besværligt at lave end et pladefundament.

Først og fremmest skal du huske at grave ud, så stribefundamentet er i frostsikker dybde. Det er 90-120 cm i Danmark. Her kan du med fordel bruge en minigraver – er I nogle stykker, kan I dog godt klare det med spade og skovl.

Trin-for-trin-guide til et stribefundament

  1. Marker arealet, hvor der skal være fundament.
  2. Herefter skal du grave arealet ud ned til 20 cm dybde.
  3. Når du har gravet hullet ca. 20 cm dyb, skal du grave grøften under ydervæggene ned i en dybde på ca. 70 cm og med en bredde på 30 cm. Så kommer stribefundamentet nemlig ned i en frostsikker dybde på 90 cm.
  4. Undersøg jordbunden for at se, om der er behov for yderligere forskalling i form af spånplader eller robust træ.
  5. Fyld evt. hullet ud med 15 cm gruslag, som komprimeres. Dæk det komprimerede gruslag med et dampspærre, og fyld ud med beton. Husk også, at du skal placere et armeringsnet imellem to lag af beton.
  6. Slut af med at gøre betonlaget glat og lige et pudsebræt.

Du kan se billeder af hele processen nedenfor.

3. Punktfundament


Et punktfundament er en af de nemmeste former for fundament at lave. Du skal heller ikke bruge så meget beton. Dog kan et punktfundament kun anbefales, hvis du har en relativt stabil jordbund. Ellers kan du risikere, at der kommer et ujævnt underlag, og at bygningen derfor sætter sig. Fundamentet kan hvile på stolpesko.

Trin-for-trin-guide til et punktfundament

  1. Marker arealet, hvor der skal være fundament med krydsende snore. Ud fra disse kan du markere, hvor du skal placere de enkelte punkter til fundamentet.
  2. Grav huller ud med en dybde på mindst 90 cm og en bredde på 40 cm. Brug evt. et pælebor til dette arbejde.
  3. I let, sandet jord skal kanterne i fundamenthullerne dækkes til med brædder. I stabil jord er det ikke nødvendigt at dække hullerne til.
  4. Herefter skal du fylde hullerne med beton. Støb evt. stolpesko ned i fundamenthullerne, hvor der kan placeres reglar, som udhuset kan bygges på.
  5. Husk at kontrollere, at de forskellige punkter er i vater med vaterpas og snor.

En anden variant er med rør, som er fyldt med beton og efterfølgende placeret i jorden. I toppen af fundamentet er der støbt en stolpesko i. I Silvan sælger vi også betonstolper, som allerede har monteret en stolpesko på toppen. Denne er derfor klar til at blive monteret uden støbning.

Du kan her se et billede af, hvordan det kan ende med at se ud:

Alternativ til støbt fundament: jordskruefundament


Hvis du gerne vil undgå at slide og slæbe med beton, jord og tunge gravemaskiner, kan du i stedet lave et fundament med jordskruer. Det er nemmere og tager væsentlig kortere tid. Den eneste ulempe er, at det er en noget dyrere løsning end cement, grus og stolpesko. Hos Silvan forhandler vi også jordskruer, som du altså har mulighed for at købe hos os.

Hvordan blander du den rigtige beton?


Det nemmeste er helt klart at få leveret beton, der er blandet på forhånd. Det er måske en større udgift, men du slipper for en hel del tungt og hårdt arbejde. Dog skal du huske at koordinere nøje på forhånd, da beton hærder inden for 90 min.

Skal du selv blande betonen, og har du ikke den store erfaring med det, anbefaler vi, at du køber beton, som er færdigblandet. Her skal du kun blande det med rent vand. Det kan nemlig være svært at finde de helt rigtige blandingsforhold. Husk i øvrigt en betonblander til arbejdet.