Yderdøre

Filter
 Produkter
Liste
Galleri

Det skal du vide om udvendige døre

Udvendige døre tjener to primære formål. Først og fremmest har døren til formål at skabe et trygt og sikkert hjem. For det andet skal den være isoleret og lukke tæt, så du kan holde på varmen og undgå træk. Derudover er udvendige døre også en del af husets æstetiske udtryk, og en del af førstehåndsindtrykket når man træder ind i huset. Derfor er der også forskellige ting at tage højde for, når du skal vælge en udvendig dør. Hvilke materialer skal den være lavet af? Og skal den være med glasindsatser og ruder, så lyset kan komme ind?

Der findes mange forskellige ruder i vores udvalg af udvendige døre. På nogle døre er glasindsatsen placeret højt, så dagslys kan slippe ind, mens nysgerrige blikke holdes ude. På andre udvendige døre er glasindsatsen riflet eller matteret. Andre gangen er den udvendige dør helt tillukket. Det vigtigste er dog, at døren har en godkendt lås. Hvilken isoleringsevnen din dør skal have, afhænger af hvor den placeres. Der er eksempelvis behov for en dør med høj isoleringsevne i huset, hvor du måske ikke behøver isolering i den udvendige dør til skuret i haven.

Sådan vedligeholder du udvendige døre

Det er en god ide at vedligeholde dine udvendige døre. Først og fremmest forlænger du levetiden på dine udvendige døre af træ, når du løbende sørger for at give dem ny maling eller lak. Det er også godt at efterse dørtrin og hængsler. En vedligeholdt dør er også vigtigt for hvordan huset ser ud. En ny dør kan let pifte en slidt facade på huset op og give et helt nyt førstehåndsindtryk af huset.

En af de mest typiske skader på udvendige døre er beskadiget eller løse hængsler. Udvendige døre er nemlig ofte tunge, og derfor kan hængslerne trækkes skæve eller løse. Ofte kan det repareres ved at skrure hængslet fast igen eller rette dem ud. Andre gange kan det være nødvendigt at udskifte dele af døren. Hos Silvan forhandler vi også tilbehør til døre, så du let kan finde de dele, som du mangler.