Sådan monterer du flere ledninger i samme udtag

Hvis du skal montere flere ledninger i samme udtag, kan du med fordel læse og se med her. Guiden er relevant for dig, hvis du f.eks. skal montere flere lamper til samme udtag. Du må gerne selv montere ledningerne i udtaget, men du skal altid huske at slukke for strømmen før.

Materialer

Du skal bruge følgende materialer for at montere ledningerne i udtaget:

  • Rosetter
  • Dæksel til lampested
  • Aflastninger
  • Kroge
  • Flad skruetrækker
  • Stjerneskruetrækker
  • Afisoleringstang
  • Bidetang
  • Polsøger

1. Sluk for strømmen – gruppe

Sørg for at slukke for strømmen, før du starter med arbejdet. Det kan du enten gøre ved at slukke for gruppen.

 

2. Sluk for strømmen – hele HPFI-relæet

Eller du kan slukke for hele HPFI-relæet, hvilket er endnu mere sikkert.

 

3. Tjek med en polsøger

Før du fortsætter arbejdet, er det en god idé at tjekke med en polsøger, at der ikke er spænding på ledningerne. Hvis polsøgeren lyser, er der spænding på udtaget. I så fald skal du tjekke, om du har slukket for hele relæet.

 

4. Hvor lang skal ledningen være?

Start med at måle, hvor meget ledning du skal bruge. Skru kroge i loftet.

 

5. Sæt rosetter på ledningerne

Herefter skal du sætte rosetter på ledningerne.

 

6. Sæt kabelaflaster på ledningerne

Efterfølgende skal du sætte kabelaflaster på ledningerne.

 

7. Fjern 3-5 cm af den ydre isolering

Med afisoleringstangen fjerner du 3-5 cm af den ydre isolering.

 

8. Afisoler og sno kobberenderne

Afisoler kobberenderne med afisoleringstangen og sno dem.

 

9. Afkort kobberenderne til ca. 6 millimeter

Afkort kobberender til ca. 6 millimeter med bidetangen.

 

10. Sno enderne sammen – hver farve sammen

Når du har hængt lamperne på kroge i loftet, skal du sno ledningerne 2 og 2 sammen – hver farve skal snos sammen.

 

11. Monter ledningerne i loftudtaget

Herefter skal du montere ledningerne i loftudtaget. Blå ledninger skal monteres i N (eller 0), mens brune ledninger skal monteres i M1 (tændledning). Hvis kontakten til lampen har to afbrydere, vælger du enten M1 eller M2.

 

12. Skru kobberledningerne fast

Skru kobberledningerne fast i loftudtaget. Sørg for, at alle kobberledningerne kommer med ind, når de bliver skruet fast.

 

13. Sæt ledningerne op over aflastningsbøjlen og stram til

For at ledningerne kan sidde godt fast, skal aflastningsbøjlen op over dem.

 

14. Sæt dækslet på plads

Sæt dækslet på plads på loftudtaget.

 

15. Monter lysdæmperen

Efterfølgende skal du montere lysdæmperen. Du skal undgå at overspænde lysdæmperen, da det kan skævvride den.