Udendørs el – hvad må du selv?

Overvejer du at få udendørsbelysning i haven, indkørslen mv.? Så bør du undersøge, hvad du selv må udføre. Bliv klogere på området nu.

1: Må du selv udføre udendørs el-installationer?

Det korte svar er, at du altid skal få en autoriseret el-installatør/elektriker til at udføre udendørs el-installationer. Du kan læse mere om hvilke el-installationer på sik.dk.

 

2: Må du selv udføre forarbejdet til el-installationer ?

Du må gerne selv udføre forarbejdet til udendørs el-installationer. Med forarbejde mener vi:

  • Grave ud til kabler
  • Grave ud til stolper
  • Sætte stolper i jorden
 

3: Udgravning til kabler og stolper

Du kan med fordel aftale med din elektriker, hvor, hvornår og hvor dybt der skal graves. Dybden på udgravningen vil typisk være på 35 cm eller 70 cm. Du kan også forhøre dig om, hvor meget afstand der skal være fra stik til jorden.

 

4: Nedsætning af stolper

Du må også gerne selv sætte stolper i jorden, som eventuelle stikkontakter skal sidde på. Husk på at stolperne skal kunne tåle at stå i jorden. Det vil sige, at det skal være stolper af rustfrit stål eller træ med NTR A –klassificering (Kan tåle permanent kontakt med jord).

 

Materiale liste