Sådan vedligeholder du en træfacade
OBS: Inden du går i gang, er det en god idé at tjekke, om vejret holder tørt i et par dage frem, da det er bedst at arbejde med træet i tørvejr.
OBS: Inden du går i gang, er det en god idé at tjekke, om vejret holder tørt i et par dage frem, da det er bedst at arbejde med træet i tørvejr.
Vandkande
Handsker
Rørepind
Pensler
Hård børste
Fugtmåler
Spartel
Sandpapir
Slibeklods
Klud
Tryksprøjte
Afdækningspap
Træbeskyttelse
Trægrunder
Grundrens
Spand
Algefjerner
Start med at sikre dig, at træfacaden er tør nok til at blive behandlet. Her kan du bruge en fugtmåler til at måle træets fugtighed. Træet må ikke have et højere fugtindhold end 18 %. Mål flere steder på træet, da fugten ofte samler sig i bunden.
Undersøg, om der er råd i træet ved at stikke en spartel ind. Hvis træet er løst, eller spartlen nemt trænger ind, bør brættet udskiftes.
Hvis der er alger på træet, skal disse fjernes. Skrub først de værste alger væk med vand og en børste.
Hvis det er nødvendigt, kan du benytte en algefjerner. Start med at opblande algefjerneren – husk at læse brugsanvisningen på produktet, inden du går i gang.
Fordel algefjerneren på træværket med en tryksprøjte. Lad produktet virke i den anviste tid.
Skrub alger og snavs af med en børste.
Skyl det resterende snavs af med vand.
Nu skal du blande grundrens op med vand. Husk at læse brugsanvisningen på produktet, inden du går i gang.
Påfør nu opblandingen med en svamp eller børste. Husk at bruge handsker under arbejdet.
Når træet igen er tørt, kan du slibe træet med sandpapir, så træbeskyttelsen kan hæfte sig ordentligt fast på overfladen.
Uanset hvilket underlag du har, er det en god idé at lægge noget beskyttelse, så træbehandlingen ikke kommer på jorden eller terrassen.
Er der områder med bart træ – f.eks. efter slibning eller afskrabning – skal dette have trægrunder.
Den overskydende trægrunder tørres af med en klud, så du undgår, at den efterfølgende træbeskyttelse skaller af.
Nu kan du begynde at male. Mal 2-3 brædder ad gangen for et jævnt resultat. Læs om tørretider på din valgte træbeskyttelse. Undgå at lave for mange stop, mens du maler, da det kan give et ujævnt resultat.
Det er godt at bruge forskellige størrelser af pensler, så du kan komme ind i alle hjørner og revner.
Lad malingen tørre og gentag processen, hvis det er nødvendigt.