Sådan vedligeholder du en træterrasse
I denne guide kan du se, hvordan du vedligeholder en træterrasse.
I denne guide kan du se, hvordan du vedligeholder en træterrasse.
Kost
Gulvskrubbe
Pensler
Spartel
Fugtmåler
Sandpapir
Skruetrækker
Rørepind
Slibeklods
Handsker
Klud
Vandkande
Spand
Tryksprøjte
Træterrasseolie
Trævask
Trægrunder
Algefjerner
Start med at feje terrassen, inden du går i gang med behandlingen.
Tjek for råd i brædderne med en spartel eller noget andet skarpt. Hvis træet er løst, eller hvis spartlen nemt trænger ind, bør brættet udskiftes.
Hvis du har alger på din terrasse, kan du med fordel bruge algefjerner. Husk altid at læse vejledningen på produktet.
Fordel algefjerner på terrassen med en tryksprøjte. Lad produktet virke i den anviste tid.
Når terrassen er tør, kan du bruge en trævask til at fjerne snavs og andet fra din terrasse. Bland trævasken op efter de anviste blandingsforhold.
Brug en gulvskrubbe til at fordele opblandingen. Lad trævasken virke efter den anviste tid.
Skyl terrassen ren med vand.
Træterrassen skal være helt tør, før du går videre med behandlingen. Vær opmærksom på, at der kan gå op til 24 timer.
Virker træterrassen ru, kan du slibe den med groft sandpapir og slibeklods.
Slibestøvet kan du efterfølgende fjerne med en fugtig klud.
Brug en fugtmåler til at tjekke træets fugtighed. Husk, at fugtigheden ikke må overstige 18 %.
Brug en trægrunder til nyt eller bart træ.
Når grunderen er lagt på, og træet igen har en fugtighed på under 18 %, kan terrasseolie påføres.
Rør godt rundt i olien med jævne mellemrum, så eventuelle pigmenter i olien ikke falder til bunden.
Påfør olien i bræddernes længderetning – 2-3 brædder ad gangen. Så undgår du overlapning og nuanceforskelle.
Efter 15-20 minutter skal det overskydende olie tørres af med en tør klud. Dette gøres for at forhindre, at olie skaller af.
Gentag processen anden gang efter 24 timer for det bedste resultat. Husk at lade terrassen tørre helt, før du begynder at bruge den.