Guide: Hvilket gulv skal du vælge

Hvad skal du overveje, før du vælger et gulv?

At få et nyt gulv i hjemmet er en stor beslutning, som derfor også kræver nøje overvejelser, før du træffer dit valg. Et nyt gulv er nemlig en langtidsinvestering, der ofte kan holde i flere årtier. Derfor ville det være ærgerligt, hvis du valgte et gulv, som du bliver træt af efter et par år, eller som ikke holder så godt. Du vil herunder få nogle gode råd til, hvad du skal overveje, før du køber dit nye gulv.

1. I hvilket rum skal du bruge gulvet?

Første overvejelse i dit valg af gulv handler om, hvor du skal lægge det nye gulv. Hvis du skal lægge gulv i f.eks. en entré eller køkken, så skal det være særligt slidstærkt og kunne klare fugt og vand. Rum som stuer og soveværelser stiller ikke de samme krav til slidstyrke, da de ikke udsættes for samme slags slitage og fugt. Et vådrum, f.eks. toilet og badeværelse, har helt særlige lovmæssige krav til gulvet, så her skal du bruge særlige klinker eller fliser. I øvrigt er det ikke oplagt selv at lægge fliser i et vådrum, da det kræver fagprofessionel ekspertise.

2. Vil du gerne have gulvvarme?

Hvis du har eller gerne vil have gulvvarme, skal du være opmærksom på, om gulvet er egnet til gulvvarme. Lægger du trægulv, skal du være opmærksom på, at varmefordelingen er jævn. Det skyldes, at træet kan udvide sig forskelligt, hvis varmefordelingen er ujævn i gulvet.

3. Hvordan skal akustikken i rummet være?

En god akustik betyder meget i et rum. Især hvis det er et rum som en stue, hvor der er meget socialt samvær og hygge. Da gulvet er en af de største flader i rummet, har det en stor betydning for akustikken. Akustik handler både om lydene fra skridt på gulvet og gulvets evne til at absorbere lyd. Generelt er gulve bedre til at absorbere lyd, jo blødere de er. Det betyder, at fliser og klinker er dårlige til at absorbere lyd, mens laminatgulv og linoleum er ret godt til at dæmpe lyde. Derfor kan klinker skabe en dårlig akustik i en stue, mens laminatgulv modsat kan skabe en fin akustik. Alternativt kan gulvtæpper også være et godt valg, hvis du vil forbedre akustikken i et rum.

4. Har du særlige krav til rengøring og vedligeholdelse?

Kan du godt lide at vedligeholde dit gulvet løbende, eller vil du have et gulv med så lidt vedligeholdelse som muligt? Vil du gerne vedligeholde dit gulv så lidt som muligt, er et gulv i laminat, linoleum, vinyl eller fliser/klinker et oplagt valg. Har du til gengæld ikke så meget imod at vedligeholde dit gulv et par gange om året, så kan du godt vælge et trægulv.

5. Vil du selv lægge gulvet?

Hvis du er gør-det-selv-typen, kan det være, at du overvejer at lægge gulvet selv. Skal dit nye gulv være et gør-det-selv-projekt, er det dog ikke alle gulve, der passer til det. I den lette ende er der laminatgulve eller klikgulve. Her kan de fleste være med, selv hvis du ikke har så meget erfaring med DIY-projekter. I den modsatte ende er der sildebensgulve eller parket, der kræver professionelt arbejde for at blive flot. Klinker er også svære at lægge, så her har du sandsynligvis også brug for hjælp fra en fagmand.

6. Har du særlige krav til miljøvenlighed og bæredygtighed?

Er du på udkig efter et miljøvenligt og bæredygtigt gulv? Så er det en god idé at vælge et gulv, der kan holde i mange år. Jo længere levetid et gulv har, jo bedre er det for miljøet, da du i så fald skal bruge mindre træ og andre materialer. Derudover kan du med fordel holde øje med Skabt med omtanke fra Silvan. Vi giver alle de varer – også gulve – der lever op til strenge krav om miljøvenlighed og bæredygtighed et Skabt med omtanke-mærkat. Så kan du let finde et nyt gulv, som er miljøvenligt. F.eks. kan disse gulve være lavet i FSC- eller PEFC-certificeret træmateriale.

7. Hvor stort er dit budget?

Før du beslutter dig for, hvilket gulv du skal have, er det en god idé, at du lægger et budget for dit køb af nyt gulv. Så kan du lettere finde ud af, hvilken type af gulv der er realistisk for dig. Prisen for gulve veksler fra under 100 kr. pr m2 for de billigste laminatgulve til ca. 800 kr. pr. m2 for nogle trægulve. Find derfor ud af, hvor mange kvadratmeter trægulv du har brug for, læg et samlet budget for gulvet, og undersøg til sidst, hvad der er realistisk inden for dit budget.

8. Hvordan er underlaget, hvor gulvet skal lægges?

Underlaget har stor betydning for, hvilket gulv du kan lægge. Har du eksempelvis et plant underlag af beton, så kan du stort selv lægge alle typer af gulve (og gulvtæpper). Er underlaget i stedet bjælker eller strøer, så er det vigtigt, at du vælger gulvbrædder, der er selvbærende. I øvrigt skal du også undersøge, om bjælkerne eller strøerne kan bære gulvet. Derudover er nogle gulve også egnede til at blive lagt på eksisterende gulv. Her skal du dog bl.a. holde øje med, at gulvets samlede højde ikke bliver for høj til, at f.eks. døre ikke kan lukke.

9. Har du særlige æstetiske krav?

At du rent faktisk synes, at gulvet ser flot ud i dit hjem, er naturligvis helt centralt. Du skal nemlig se på gulvet i mange år, og derfor skal det passe til dit hjem og din stil. Har du et hjem i klassisk stil, vil et flot plankegulv f.eks. passe godt ind. Er du til et mere moderne look, kan du overveje fliser til gulvet. Det kan give en mere rent og cool look. Du kan også finde mange andre gulve, der kan tilføje forskellige stile til hjemmet – både i mørke og lyse farver.

Hvilke gulvtyper findes der?

Men hvilke typer af gulve findes der så? Herunder vil du finde en oversigt over de forskellige typer af gulve, som du kan finde hos Silvan. Du vil også kunne se, hvilke rum som de forskellige gulvtyper passer til. Så kan du hurtigt finde ud af, hvilken type gulv du bør investere i.

  • Oliebehandlet trægulv: Et oliebehandlet trægulv har en flot overflade, hvor træets struktur er fremhævet. Oliebehandlingen gør også, at gulvet er vandafvisende. Dog får oliebehandlede trægulve hurtigere pletter og skidt, så det skal jævnligt vedligeholdes med olie for at holde sig flot og slidstærkt. Oliebehandlet trægulv egner sig især godt til opholdsrum.
  • Lakeret trægulv: Et lakeret trægulv får en stærk og vandafvisende beskyttelse. Det er nemt at vedligeholde et lakeret trægulv, da det slet ikke lige så ofte som et oliebehandlet trægulv skal have ny behandling. Du kan finde forskellige typer af glans, nuancer og hårdhed i lak til trægulv. Det egner sig især godt til soveværelser og stuer, men kan også bruges i entreer.
  • Laminatgulv: Laminatgulve er fleksible gulve, som du kan bruge i alle rum ud over vådrum. Det er lavet ved en lamineringsproces, hvor flere lag er smeltet sammen. Her er det øverste materiale plastmateriale (laminat), som efterligner træ og andre typer materialer. Laminatgulve er både meget nemme at lægge, rengøre og vedligeholde. Da det er et tyndt gulv, kan det også lægges på eksisterende gulv.
  • Fliser/klinker: Fliser og klinker passer især godt ind i vådrum – bl.a. badeværelser og toiletter – men du kan også sagtens bruge dem i rum som køkkenet og andre opholdsrum. Forskellen på fliser og klinker er, at klinker brændes ved en højere temperatur end fliser. Derfor er klinker også mere slidstærke end fliser. Klinker har også en blødere overflade end fliser, og det gør, at de er mere behagelige at gå på, og at de skaber en bedre akustik. Både klinker og fliser er velegnet til gulvvarme.
  • Vinylgulv: Vinylgulv er lavet i hård plastik, som er nemt at vedligeholde og rengøre. Det er meget slidstærkt og hårdført. Det passer ind i de fleste rum og er især populært i bryggers og køkkener, da gulvet er nemt at rengøre. Da det er blødt, er det også lyddæmpende. Desuden gør det knap så ondt at fald på for børn. Vinylgulve kan generelt ikke bruges i vådrum.
  • Fordele og ulemper ved de forskellige gulvtyper

    Du vil herunder kunne se en oversigt over, hvilke fordele og ulemper der er ved de forskellige gulvtyper. Så kan du finde ud af, hvilket gulv der passer til dine behov og ønsker.

    Type af gulv Fordele Ulemper
    Oliebehandlet trægulv Flot overflade og struktur

    Vandafvisende
    Hurtigere plettet

    En del vedligeholdelse
    Lakeret trægulv Slidstærk og vandafvisende

    Nem vedligeholdelse
    Mindre naturlig træfarve
    Laminatgulv Nem vedligeholdelse og rengøring

    Nemt at lægge

    Billigt
    Opnår ikke samme æstetik som træ

    Slidskader kan ikke udbedres
    Fliser/klinker Perfekt til vådrum

    Godt til gulvvarme
    Dårlig akustik i opholdsrum

    Hårdt at falde på
    Vinylgulv Slidstærkt og hårdført

    Nemt at lægge

    Lyddæmpende
    Opnår ikke samme æstetik som træ

    Skader kan ikke udbedres

    Hvordan vedligeholder du de forskellige gulve?

    Måske har du allerede et gulv derhjemme, hvor du overvejer, hvordan det skal vedligeholdes. Det kan også være, du gerne vil læse lidt om vedligeholdelse af de forskellige typer gulve, før du køber dit nye gulv. I alle tilfælde kan du her læse om, hvilken vedligeholdelse de forskellige gulvtyper kræver. Så ved du også, hvordan du kan få et stærkt og flot gulv i mange år.

    Gulvtype Vedligeholdelse
    Oliebehandlet trægulv Plejeolie: hvert halve år

    Oliering: hvert andet år
    Lakeret trægulv Afslibning og lakering: hvert 5.-10.år
    Laminatgulv Almindelig rengøring: ugentligt
    Fliser/klinker Almindelig rengøring: ugentligt

    Uglaserede klinker: månedlig rengøring med sæbespånvand
    Vinylgulv Almindelig rengøring: ugentligt og evt. særligt plejemiddel

    Fordele og ulemper ved gulvtæpper

    Gulvtæpper er noget, som skiller vandene. Enten kan du lide dem eller ej. I Danmark er det mest normalt med forskellige typer af trægulv i hjemmet. Dog er der bestemt en del, som alligevel gerne vil have gulvtæpper. Hvis ikke i hele hjemmet, så i hvert fald i nogle rum som f.eks. børneværelser. Med hvilke fordele og ulemper er der ved gulvtæpper? Det kan du læse mere om her. Så kan du vurdere, om du vil have gulvtæpper i dit hjem.

    Fordele
    • Gulvtæpper skaber en god akustik i et rum, da de dæmper og absorberer lyde.
    • Gulvtæpper kræver ikke den samme behandling med sæbe og olie som trægulv.
    • Gulvtæpper opfanger effektivt støv.
    • Gulvtæpper er gode til at holde på varme og sikre en konstant temperatur i et rum.
    • Gulvtæpper er behagelige at gå på.
    Ulemper
    • Rent æstetisk er der mange, som ikke synes om gulvtæpper (dog en smagssag).
    • Det kan være svært at støvsuge og rengøre et gulvtæppe tilstrækkeligt. Det er nemmere at rengøre glatte overfalder.
    • Gulvtæpper kan gemme på husstøvmider, pollen og allergener fra dyr, der kan hvirvles op, når folk går på dem, eller der luftes ud. Overvej derfor gulvtæpper, hvis du er allergiker.
    • Gulvtæpper kan ikke repareres på samme måde som trægulv ved slidskader.

    Sådan lægger du et laminatgulv

    Overvejer du at lægge et ny laminatgulv (eller klikgulv, som det også kaldes)? Så skal du følge med her. Silvan har nemlig lavet en videoguide, så du selv kan lægge gulvet. Du skal dog altid huske at have det rette underlag, før du begynder at lægge gulvet. Herunder kan du finde en fuld vejledning, så du er klar til at gå i gang med arbejdet. I beskrivelsen til videoen kan du også se, hvilke materialer du skal bruge.