Kategorier
Filter
 Produkter
Liste
Galleri

Find alt til camping hos Silvan

Hvis du planlægger en campingferie, skal du huske at få det rette campingudstyr med på ferien. Med det rette campingudstyr bliver campingturen noget mere behagelig. Camping er mange ting, så derfor skal du have meget forskelligt udstyr hos Silvan. Så kan du både få udstyr til ferien med campingvogn, teltturen i naturen og festivalen. Derfor kan du både finde udstyr til den primitive campingtur og den mere luksuriøse ferie i det fri. På denne måde kan I udholde alt slags vejr på campingferien – både regn, blæst og sol. Husk også at supplere med nogle sjove havespil, så underholdningen er sikret på ferien.

Som sagt er camping mange forskellige ting. Det kan være den primitive tur i den svenske ødemark med telt, sovepose og liggeunderlag. Det kan også være den komfortable tur med campingvogn på en luksuriøs campingplads. I alle tilfælde er camping en unik ferieoplevelse, som bringer hele familien sammen. Eksempelvis kan en campingtur i den frie natur uden el og vand være en helt særlig oplevelse. På en anden måde kan en campingtur på en campingplads også være dejlig – især fordi der kan være et supergodt fællesskab med de andre gæster et sådant sted. Her kan du mødes med andre familier og børn på legepladsen og i fælleskøkkenet.

Hvilket campingudstyr skal du bruge til din campingferie?

Det rette campingudstyr til en ferie handler om typen af campingtur. Hvis du skal på tur i vildmarken, er det naturligvis et must, at du har et godt telt med. Du bør her vælge et telt i god kvalitet, som kan holde til regn og blæst. Hvis I er flere, der skal på tur, bør du i øvrigt vælge et telt med god plads. Størrelsen på telte er typisk fra 2- til 6-personer. Vælg hellere et lidt for stort telt end et for lille telt. På turen i vildmarken har du også brug for et godt liggeunderlag og sovepose. En lækker hængekøje kan også være en god idé til en tur i den fri natur. En rejsehængekøje kan du endda bruge til at overnatte i.

Skal du på en ferie i campingvogn, skal du have noget andet udstyr. Her kan det f.eks. være relevant med udstyr som kogeblus til at opvarme maden. Desuden kan du med fordel købe en køleboks til at holde maden kold, hvor du også kan tilføje nogle køleelementer. Får du ekstra gæster på ferien, kan du også finde luftmadrasser til dem. Hvis du skal holde middag, er et klapbord nødvendigt udstyr. Det kan du let folde sammen, så det ikke fylder så meget i campingvognen, når det ikke bruges. Rundt om bordet kan du placere nogle gode klapstole.

Husk også campingudstyr til festivalen

Når festivalsæsonen foregår i sommerperioden i hele landet, er det nødvendigt at anskaffe sig noget godt campingudstyr. Især hvis du skal på en festival med overnatning, skal du sørge for at dække dig ind med en masse udstyr. Det kan bl.a. være campingstole, hvor du kan have drikkevarer i armlænene. Desuden skal du også have fat i et telt. Det skal være af fin kvalitet, men måske skal du ikke vælge det helt dyre, da risikoen for at det går i stykker, er ret stor på en festival. Du kan læse flere gode råd om festivaler i vores guide til festival.

Hvad er glamping?

Elsker du luksus og at være i den frie natur? Så er glamping en oplagt mulighed. Glamping er en sammensætning af ordene ”glamourøs” og ”camping”, så her får du virkelig mulighed for at nyde naturen, samtidig med at du får masser af komfort. Forskellen på et glamping telt og et almindeligt telt er især størrelsen. Mens et almindeligt telt er for småt til at stå oprejst i, er et glamping telt så højt, at du kan stå i det. Der er også areal nok i nogle af teltene til, at du kan have en dobbeltseng i det.

Ulempen ved et glamping telt er, at det er meget tungt. Det vejer typisk 40-60 kg. Det vejer derfor for meget til, at du kan tage det med på en vandretur. Til gengæld kan du tage den med i bilen eller evt. campingvognen. Du kan også sagtens slå den op i din have, hvis du er så heldig at have en stor have. Så kan dine børn bruge det til at lave campingtur i haven, når de har venner på besøg. Det er også så stort, at du selv kan bruge det til luksuriøse ophold under åben himmel.

Hvad skal du være opmærksom på i forhold til camping?

Før du enten begiver dig ud i naturen eller campingpladsen for at campere, bør du have styr på reglerne. Planlægger du f.eks. at slå telt op i naturen, skal du være opmærksom på at følge reglerne for opsætning af telt. Du må kun overnatte én enkelt nat pr. sted i danske skove med fri teltning. Derudover må teltet ikke være større end et 3-personers telt, og du må kun slå 2 telte op ad gangen. Hvis du skal lave mad på turen, må du kun bruge særlige bålpladser til at tilberede maden. Sørg for altid at rydde op efter dig selv, og undgå at tænde ild, hvis der er tørt i naturområdet. Reglerne i udenlandske naturområder er anderledes, så undersøg lovene her, før du slår et telt op.

Skal du på tur med campingvogn, er der også nogle gode råd. F.eks. er det en god idé at få et campingpas, som du kan bruge som identifikation og til rabat på nogle campingpladser. En anden fremragende idé er at få en Tempo 100-godkendelse til bilen. Det gør, at du må køre 100 km/t på motorvejen i stedet for 80 km/t i Danmark og Tyskland. Husk i øvrigt også at få booket en plads på den campingplads, som du planlægger at tage til. Det er nemlig populært at tage på camping i Danmark, så campingpladserne ryger hurtigt.