Bord-/bænkesæt

Filter
 Produkter
Liste
Galleri

Hvorfor skal du købe et bord-/bænkesæt?

3 fordele ved et bord-/bænkesæt

  • En 2-i-1-løsning: Et bord-/bænkesæt er en 2-i-1-løsning, hvor du både får et bord og en bænk i samme produkt. Dermed er du fri for at købe begge ting hver for sig.
  • Et praktisk og elegant havemøbel: Hvis du gerne vil have et praktisk og nemt havemøbel, er et bord-/bænkesæt også et godt valg. Du kan hurtigt pakke det sammen og sætte de i læ i skuret, når du ikke skal bruge sættet.
  • Solid og holdbar: De fleste bord-/bænkesæt er stærke og holdbare. De bliver ikke sådan lige væltet af en stærk vind. Langt de fleste af dem er også lavet til at kunne holde til det danske klima.

Du kender helt sikkert bord-/bænkesættet fra skovturen, rastepladserne eller et andet offentligt sted. Det smarte udendørs møbelsæt har været mødepunkt for mange gode stunder og kan sagtens bruges til private anledninger. Bord-bænkesættet er for dig der gerne vil nyde din madpakke i det fri, holde fest i haven eller bare tage en velfortjent pause samtidig med, at du nyder den friske luft. Det kan også være et samlingspunkt for nabolaget med fælles legeplads. Derudover er møbelsættet en god praktisk løsning til arbejdspladser, kollegier og institutioner. Bord-bænkesættet er nemlig velegnede til at stå udendørs det meste af året, og det er robust overfor daglig anvendelse.

Kendetegnet ved bord-/bænkesættet er, at bænk og bord er fastmonteret til hinanden. På den måde adskiller den sig fra andre havemøbler . Hos Silvan kan du finde et bredt udvalg af bord-bænkesæt i flere typer træmateriale, størrelser og farver. De fleste kan rumme 2-3 personer på hver side af bordet. Det er også muligt at få større udgaver med plads helt op til 12 personer ved et bord. Alle borde-/bænkesæt, der forhandles på Silvan.dk, er produceret af danske leverandører. Du kan derfor være sikker på, at kvaliteten lever op til danske standarder og kan tåle de danske vind- og vejrforhold.

Hvilket bord-/bænkesæt skal du vælge?

Har du ikke plads til det store loungesæt med bord, stole og sofa, kan et bord-bænkesæt være et fint alternativ til terrassen er gårdhaven. Når du skal vælge bord-/bænkesæt, er det en god idé at tænke over, hvilket behov du vil have dækket. Du kan få den klassiske aflange udgave. Er I eksempelvis få i husstanden, kan I nøjes med en udgave til 4 eller 6 personer. Er I derimod et kollegie, kan I med fordel vælge varianten med plads op til 12 personer eller vælge flere mindre sæt. Har du brug for ekstra komfort, kan du vælge varianterne med tilhørende ryglæn eller selv montere dem fast til ryglænet. Du kan også bygge dit eget bord-bænkesæt, hvor du selv kan bestemme, hvordan det skal se ud.

Er du en af dem, der synes den klassiske udgave er kedelig, kan du vælge at pifte den op med en frisk farve. På denne måde kan du også adskille dit bord-/bænksæt fra andre. Det kan især være en fordel, hvis du bor tæt på en offentlig plads, og du gerne vil undgå at bordet forveksles som allemandseje. Du har også mulighed for at vælge en rund eller kvadratisk variant. De unikke former giver et friskt og anderledes bidrag til haven. Det giver nemlig mulighed for, at I alle kan sidde overfor hinanden, samtidigt med at formene skaber en flot visuel effekt. Nogle udgaver har endda et forboret hul til at sætte en parasol i, så du kan spise din mad i skygge.

Hvilket materiale kan du vælge?

Bord-/bænkesættene kan fås i forskellige materialer. Udover at være forskellige i udseende, skal materialerne vedligeholdes på forskellige måder. Det behøver ikke at have en afgørende betydning for dit valg, men for nogle kan valget være en del af den store helhed.

  1. Nåletræ eller fyr/gran: Du kan både få bord-bænkesæt i nåletræ eller fyr/gran. Derudover kan de to varianter være trykimprægnerede. Havemøbler i almindeligt nåletræ eller fyr/gran er ofte allerede overfladebehandlet med en træolie, eksempelvis med fungicider. Derudover kan de være grundmalede i en vandbaseret maling. Bord-bænkesættene kan også være overfladebehandlede med trykimprægnering, som giver en god beskyttelse af træet. Det anbefales at efterbehandle begge typer for at forlænge levetiden.
  2. Genbrugsplast: Genbrugsplasten er et alternativ til de almindelige træplanker, hvor du undgår splinter, sprækker og revner. Du kan stadig forvente god kvalitet, som kan holde til at stå udenfor i det danske vejr. Plankerne har stålforstærkning eller anden materiale indeni, der gør den stærk og robust. Bord-bænkesættet kræver minimal vedligeholdelse. Du skal oftest bare bruge vand og sæbe til en rengøring i ny og næ.
  3. Lærk: Ønsker du en fin lys farve til bord-bænkesættet, kan du vælge en udgave i ubehandlet lærk. Ubehandlet lærk har et naturligt udseende og passer godt ind til haven. Vi anbefaler at anvende overfladebehandling af træolie med fungicider, som forebygger den naturlige nedbrydelsesproces af træet samt hæmmer skimmelsvamp. Bliver træet alligevel sort, kan du afrense med klorin eller trærens, som fjerner misfarvning. Følg instruktionerne på det pågældende trærens .

Bord-/bænkesæt til børn

Hvis du gerne vil glæde dine børn, kan du også anskaffe et bord-bænkesæt til børn. Den eneste forskel er størrelsen, hvor proportionerne er sat ned i børnehøjde. Det vil sige, at størrelsen og vægten på møblet er mindre. Men I vil altså stadig få den samme kvalitet som den store udgave. Det betyder bl.a., at børnene sagtens anvende bordet til både spisning og leg. Derudover kan den selvfølgelig også tåle at stå ude i vind og vejr. Bor I eksempelvis et sted med gårdhave eller blot et sted med en lille terrasse eller have, kan det være trængt. Men det smarte ved børne bord-/bænkesættet er, at det ikke fylder meget. Det kan altså fint stå et sted, hvor der ikke så meget plads.

Havemøblet er med til at skabe rammerne til udendørsaktiviteter for børn. Lav en hyggekrog, som en del af en haven eller i forlængelse af terrassen. På denne måde kan du altid have din børn tæt på hjemmet, og holde øje med dem. Bord-bænkesættet til børn er også oplagt på legepladsen omkring nabolaget eller i institutionen. Det kan også været et fint supplement til den almindelig udgave, hvis aldersgruppen i familien spænder bredt. Har du helt små børn, kan det også være mere betryggende at have et mindre bord. For ekstra sikkerhed og komfort, kan du vælge at montere ryglæn på møblet

Hvordan vedligeholder du dit bord-/bænkesæt?

De fleste bord-/bænkesæt kræver meget lidt vedligeholdelse og er tæt på at være vedligeholdelsesfri. Vælger du en udgave i træ, vil det være en god idé at tjekke, om træet allerede er behandlet, og-/eller om det kræver en lille efterbehandling. Vælger du at bygge selv, er det især vigtigt at holde øje med, hvilket materiale du har med at gøre. Eksempelvis kan det være, du skal slibe eller rengøre dine træbrædder, før du behandler den. Vi anbefaler, at du altid følger den medfølgende vejledning på, hvordan materialet er behandlet, og om du selv skal efterbehandle. På den måde sikrer du, at dit havemøbel får de bedste forudsætninger for at bevare sin kvalitet og levetid. Du kan med almindeligt sæbevand og en børste rengøre galvaniseret stål.

Vær opmærksom på, at bord-/bænkesættets vægt ligger i den tungere ende. Det har den fordel, at den ikke bare lige flyver væk under kraftig vind. Dog kan den give en smule udfordring, hvis den skal flyttes rundt eller tages ind i længere periode. Alt efter størrelsen og formen kan det nemlig optage en del plads i et skur eller opbevaringsrum. I stedet kan du lægge en presenning over, hvis du gerne vil beskytte den en smule. Presenningen er også praktisk, hvis det skal regne natten over, og du har brug for et tørt møbel morgenen efter. Er du bekymret for at uvedkommende løber med bordet, kan du sætte en kraftig kæde omkring bordbenene og noget andet fast. Du kan også lave en støbning i jorden, hvor kæden kan sidde fast til.