Det kan du bruge spraymaling til
Spraymaling kan bruges til mange forskellige ting. Du kan bruge det til at fra radiatorer, dekorationer, møbler og vægge. Her har du mulighed for at slippe kreativiteten løs og hurtigt skabe smukke overflader. Særligt på overflader, der kan være svære at male flot og jævnt med en pensel, er spraymaling et populært valg. Her kan du give gamle og slidte overflader nyt liv. Du kan få spraymaling, der passer til forskellige formål. Eksempelvis kan du få spraymaling til træ, metal, radiatorer og endda også bilfælge. Der findes naturligvis også allround spraymaling, der er godt til dekorationer. Her kan fantasien få frit løb, når der skal vælges farver.
Spraymaling kan bruges på mange af de overflader, hvor du gerne vil have et helt jævnt og glat resultat. Det er dog vigtigt at huske, at nogle overflader kræver mere rengøring end andre, ligesom nogle overflader også bør slibes før de spraymales. Det har nemlig indflydelse på, hvordan resultatet bliver. Nogle overfalder skal man være lidt mere forsigtig med spraymaling end andre, for at få et tilfredsstillende resultat. Det kan eksempelvis være overfalder, der i forvejen er lakerede, eller laminat, som har en meget glat overflade. Her kan spraymaling let løbe, hvis du sprayer for meget af gangen og ikke har slebet overfladen på forhånd.
Tips til spraymaling
Gode tips til spraymaling Det er vigtigt at rengøre genstanden du vil male grundigt og efterfølgende rense det af i rent vand. Det kan også være nødvendigt at slibe overfalden lidt ned med sandpapir, før du går i gang med malingen. Særligt hvis overfladen er meget glat, kan malingen have svært ved at hænge fast. Det er vigtigt at der ikke er dybe slidmærker og ridser efter du har slebet. Er det nødvendigt at slibe, sådan at overfladen efterfølgende er ridset, kan du bruge et mere fint sandpapir eller eventuelt bruge en sprayspartel inden du bruger spraymaling. Det er vigtigt at den genstand du vil male, er helt tør før du går i gang med spraymaling. Første gang du giver den spraymaling, skal det blot være et helt tyndt lag. Det fungerer som grunder. Når det er helt tørt, kan du give det et lag spraymaling igen.
Ofte skal du give genstanden et par gange med spraymaling for at få et helt dækkende resultat. Det er altid vigtigt at bruge spraymaling udendørs. Stå aldrig i vindretningen mens du sprayer, så undgår du at få maling på dig og indånde malingen. Skal du male i længere tid, kan det være en god ide at tage en maske på. Det gælder også hvis det er vindstille. Spraymaling skal også helst tørre udendørs. Er vejret dårligt, kan du lade det tørre i en udestue, på en overdækket terrasse eller i en garage. Her er det blot vigtigt at sikre en god ventilation mens spraymalingen tørrer. Ofte skal man lade malingen tørre i et par dage. Spraymaling fordamper dog indtil den er helt hærdet, og i nogle tilfælde kan det vare et par uger. Sørg derfor altid for god ventilation, indtil spraymalingen ikke længere lugter kraftigt.