Silvan flytter ind i Bruuns Galleri
Fredag den 29. maj 2026 fik aarhusianerne endnu lettere ved at komme i gang med små og store projekter i hjemmet. Her åbnede Silvan sin 12. citybutik i Danmark, da byggemarkedskæden flyttede ind på 700 kvadratmeter i Bruuns Galleri. Butikken bliver Silvans femte i Aarhus-området.
Med placeringen i Bruuns Galleri rykker Silvan tættere på de mange aarhusianere, der bor, arbejder og færdes i centrum. Den nye butik bliver en del af kædens city-koncept, som er udviklet til at gøre det nemt og bekvemt at finde de rette produkter og services til hjemmets projekter – midt i byen.
Et byggemarked til bylivet
Den nye Silvan-butik i Bruuns Galleri får et sortiment, der er nøje udvalgt til storbyens boliger. Her vil kunderne kunne finde produkter til blandt andet indretning, vedligeholdelse, maling, værktøj og personlige løsninger til hjemmet, samtidig med at der fortsat bliver plads til mange af de klassiske byggemarkedsprodukter.
– Byboere har også projekter derhjemme. De skal hænge billeder op, male, reparere og finde praktiske løsninger i hverdagen. Med placeringen i et centralt shoppingcenter gør vi det nemt at handle ind til de projekter, uden at det kræver en tur ud af byen, siger Klaus Dolmer, CEO i Silvan.
Udover et målrettet varesortiment kommer butikken til at tilbyde en række praktiske services, der gør det lettere at komme i mål med hjemmets projekter. Kunderne kan blandt andet leje værktøj, få skåret hylder og plader til i butikkens savværk, få tilpasset nøgler og få tonet maling.
Et stærkt match for Bruuns Galleri
For Bruuns Galleri betyder tilføjelsen af Silvan en udvidelse af centrets butiksmix og et nyt tilbud til de mange kunder og beboere i området.
– Vi glæder os til at byde velkommen til Silvan. Det betyder, at de mange mennesker, der er bosat omkring Bruuns Galleri, nu får et byggemarked i gåafstand fra deres hjem. Det er et koncept, som jeg er sikker på, at vores gæster i Bruuns Galleri vil få stor gavn af, siger Claus Brændgaard, regional center manager Bruuns Galleri.
Aarhus er vigtig for Silvan
Butikken i Bruuns Galleri bliver Silvans fjerde butik i et shoppingcenter og den femte butik i Aarhus-området. Ifølge Klaus Dolmer er Aarhus en by med et særligt stort potentiale for city-konceptet.
– Vi oplever stor efterspørgsel fra kunder i de større byer, som gerne vil forbedre og vedligeholde deres hjem – også selvom de bor i lejlighed. Derfor passer city-konceptet godt til Aarhus, hvor butikkerne ligger tæt på kunderne og er nemme at komme til i hverdagen, uanset om man går, cykler eller tager offentlig transport, siger Klaus Dolmer.
Den nye Silvan-butik har fået placering i stueetagen i Bruuns Galleri.
Fakta om Silvan i Bruuns Galleri
-
Størrelse: 700 m²
-
Koncept: Silvan City med fokus på storbylivets behov, indretning og services
-
Services: Værktøjsudlejning, savværk, nøgletilretning og farvetoning
-
Placering: Stueetagen i Bruuns Galleri
-
Åbning: 29. maj 2026
Butikken åbningstider: Man-søn 9-20.
Silvan er en førende dansk gør-det-selv-detailkæde, som hovedsageligt betjener private kunder i 46 byggemarkeder og butikker i både byer og forstæder samt online på silvan.dk. Kæden tilbyder produkter til bolig, have, byggeri og renovering samt en række services, der gør det nemmere for kunderne at komme i mål med deres projekter. Det gælder blandt andet savværk, farvetoning, værktøjsudlejning, nøgleservice, Click & Collect samt pakkeshop.
Læs mere på www.silvan.dk
Link til pressemeddelelse fra Bruuns galleri.