Betonvæg
Vælg herunder, hvor meget pluggen skal bære
Vælg herunder, hvor meget pluggen skal bære
Betonvægge er en af de vægtyper, hvor du skal bruge plugs for at kunne hænge noget op – hvad enten det er et billede, en fladskærm eller hylder. Uden plugs kan du risikere, at skruerne løsriver sig fra væggen. Heldigvis kan du på denne side hurtigt og nemt finde de rette plugs til betonvægge, så du kan få dine genstande op på væggen.
I forhold til andre vægge – f.eks. en gipsvæg – er det relativt nemt at sætte plugs i en betonvæg. Det skyldes, at det er et hårdt materiale, der ikke smuldrer, når plugsene skal i. Den største udfordring vil derfor ofte være at bore i betonvæggen, da almindelige boremaskiner og bor ikke kan klare at bore i beton – dette kan du læse mere om længere nede på siden.
For at du kan finde de rigtige plugs, er det en god idé at tage udgangspunkt i følgende punkter:
Vægten på det, der skal hænges op på væggen
Typen af plugs
Størrelsen på skruerne
Vær opmærksom på at bruge det korrekte bor og borehammer
Vægten på det, der skal hænges op på væggen, har stor betydning for, hvilke plugs du skal vælge. Hvis du ikke vælger plugs, der kan holde til vægten af genstanden på væggen, kan du risikere, at skruerne løsriver sig fra væggen. Dog kan du på denne side nemt finde plugs, der passer til vægtbelastningen.
Du kan bruge et bredt udvalg af plugs til beton. Det er bl.a. almindelige universalplugs, sømplugs, karmpløk og ekspansionsbolte. Disse typer af plugs skal bruges til forskellige formål. Skal du bare hænge et billede på betonvæggen, er universalplugs normalt fint at bruge, mens du skal bruge ekspansionsbolte, hvis du skal montere noget meget tungt på beton.
Størrelsen på skruerne har også stor betydning for, hvilke plugs du skal vælge. Hvis du vælger plugs, der ikke passer til skruerne, vil plugsene ikke blive monteret ordentligt i væggen. Ofte vil der medfølge skruer til plugsene, og her behøver du ikke at tænke på, hvilke skruer du skal bruge.
Beton er et meget hårdt materiale, og derfor kan du ikke bare bruge et almindeligt bor og boremaskine til at bore i en betonvæg. Du kan nemlig risikere, at boret kan knække, når du borer i beton med et almindeligt bor. I stedet skal du bruge en borehammer og et bor med SDS-fæste, der netop er lavet til at bore i beton.
Det kan være svært at bore i en betonvæg, hvis du ikke har prøvet det før. Er du i tvivl om, hvordan du borer og skruer i beton, kan du herunder se en videoguide, der vil forklare dig, hvordan du gør det.