Find plugs til gipsplader hos Silvan
Hvis du har prøvet at skrue noget fast i en gipsvæg, kender du måske allerede til, at det kan være svært at fastgøre genstande i gipsvægge. Gips er nemlig et porøst materiale, som det kan være svært at få søm og skruer til at sidde ordentligt fast i. Derfor er det heldigt, at der findes plugs, så du kan montere genstande på en gipsvæg - det kan være alt lige fra lette ting som billeder til tungere ophæng som knagerækker og fladskærme. Plugs hjælper nemlig til, at skruerne sidder langt bedre fast i gipsen.
I denne guide kan du nemt og hurtigt finde de rigtige plugs til dit projekt. Du vælger bare den type af gipsvæg, som du har, og hvor meget den genstand – som du skal hænge op – vejer. Herefter vil du kunne se et udvalg af plugs, der passer til dine behov.
Hvordan finder du de rigtige plugs til gips?
Når du skal finde de rigtige plugs, skal du tage udgangspunktet i disse punkter:
-
Typen af gipsvæg – et eller to lag af gipsplader
-
Vægten af det, der skal hænges op
-
Størrelsen på skruerne
Typen af gipsvæg – et eller to lag af gipsplader
Gipsvægge findes i forskellige typer med varierende styrke. De adskiller sig især fra hinanden i forhold til, om de er opbygget med et eller to lag af gipsplader. En gipsvæg med to lag gipsplader er væsentligt stærkere og tykkere end en tilsvarende med et lag, hvilket har betydning for valget af plugs. Du kan dog godt finde plugs, der passer til både et- og tolagsgipsplader.
Vægten af det, der skal hænges op
Der er stor forskel på vægtbelastningen alt efter, om du skal have en lille billedramme på væggen, eller om du skal have en knagerække eller fladskærm monteret. Det har naturligvis også betydning for valget af plugs. I produktbeskrivelsen til plugsene vil den maksimale bæreevne være oplyst, så du kan vurdere, hvilke plugs der passer til dit ophæng. Det er vigtigt, at du ikke vælger plugs med for lav bæreevne, da du så kan risikere, at genstanden løsriver sig fra væggen. Nogle gipsplugs – f.eks. typer med metalarme – kan klare en stor belastning.
Størrelse på skruerne
Plugsene skal også passe til skruernes størrelse, da plugsene ellers ikke vil fungere optimalt. Typisk vil det være oplyst i produktbeskrivelsen, hvilke typer af skruer der skal bruges. Ofte vil der dog medfølge skruer til selve plugsene, og i så fald behøver du ikke at tænke på skruernes størrelse.
Sådan hænger du genstande op på en gipsvæg
Det kan være rart at vide, hvordan du kan hænge forskellige genstande op på en gipsvæg. Derfor har vi lavet en videoguide, hvor du kan se hele processen med at hænge enten et billede, TV-ophæng eller en hylde op. Du kan se videoen lige herunder.