Benyt strøer til stabil konstruktion af terrasser
Denne strø bruges under selve terrassebrædderne, når du vil sikre en stabil konstruktion til din terrasse. Strøen er af gyldenbrunt hårdttræ, som er en stærk og varig løsning til udendørs projekter, da træets naturlige egenskaber gør det modstandsdygtigt over for råd, svamp og insekter. Strøen har en høj densitet på 900 kg/m³ og er høvlet med afrundede kanter. Produktet er FSC®-mærket.
Til korrekt montering skal du bruge A4 rustfrie og syrefaste terrasseskruer og beslag, og det anbefales at give træet endetræsforsegler under montering. Vi anbefaler, at du bruger dobbelte strøer ved samlinger. Du skal også huske at lave fald på konstruktionen for at lede regnvand væk fra mur – min. 1,5 cm pr. m ved hus med kælder og min. 1 cm pr. m for huse uden kælder. Du opnår den bedste støtte til terrassebrædderne ved en strøafstand på omkring 40-60 cm.

