Molaloc-parket i matlakeret Classic-eg
Molands parketgulve i ægte træ forener kvalitet, holdbarhed og æstetisk harmoni. Med dette parketgulv fra Molaloc-serien får du et smukt trægulv i klassisk, nordisk design i unik kvalitet. Denne variant har 3-stavsmønster, der er UV-matlakeret for en naturlig og slidstærk overflade.
Parketgulvet er i FSC®-certificeret egetræ fra sorteringen Classic, der varierer i farve og struktur. Classic har en moderat mængde og størrelse af knaster, mindre spartlede revner, splint og farvespil. Der kan også forekomme reparerede knaster, mørke indløb og strukturvariationer, der alt er med til at give et naturligt og levende udtryk. Bemærk dermed, at gulvets udseende og farve kan variere fra viste billeder.
Molaloc-trægulv med enkelt kliksystem og nem vedligeholdelse
Trægulvet har et mellemlag af trælameller og et 3,5 mm slidlag bestående af en lakering og et underliggende lag af hårdt træ. Moland yder 30 års producentgaranti mod gennemslidning på gulvet iht. gældende garantibetingelser. Parketplankerne måler 14 mm i tykkelsen, 182 mm i bredden og 2190 mm i længden. Molaloc egner sig til hele boligen og kan anvendes med gulvvarme. Det er enkelt og sikkert at lægge med det patenterede, limfrie kliksystem, hvor gulvet klikkes som en trykknap.
Inden du tager det nyanlagte trægulv i brug, kan du med fordel anvende en lakpleje til matlakeringer. Det vil lukke eventuelle småridser og forsegle samlinger, så du kan få en tæt og smudsafvisende overflade. For at bevare gulvets unikke egenskaber og smukke udtryk bør det få regelmæssig pleje. Gulvet er nemt at vedligeholde, og den daglige rengøring kan gøres med kost, moppe eller støvsuger. Ved gulvvask anvendes rent, lunkent vand og en hårdt opvredet klud.


