Økologisk broccoli – dyrk lækre broccolihoveder
Broccoli er en sand klassiker, som er lækker i utallige retter, og kan spises rå, koges, bages eller steges. Hvis du har en køkkenhave derhjemme, er broccoli en oplagt grøntsag at prøve dig af med. Broccoliplanten bliver ca. H: 75 cm x B: 60 cm, hvoraf en stor del er de store blade, som omringer selve broccolihovedet. Broccoli er en sand vitaminbombe og indeholder bl.a. folat og C-vitamin. Den er godkendt økologisk med Ø-mærket.
Sådan dyrker du broccoli i din have
Broccoli skal sættes i næringsrig jord og vandes samt gødes under væksten for at få et godt resultat. For at beskytte broccolihovedet mod kålbrok og andre angreb, kan du lægge et lag flis eller kompost omkring planten. Broccoli har brug for god plads, og det er vigtigt at flytte planterne fra sæson til sæson, hvis du ønsker at dyrke broccoli flere sæsoner i træk. Du kan dyrke broccoli i drivhus og på den måde forlænge høstsæsonen.

