Økologisk chiliplante til hjemmedyrkning
Vil du gerne dyrke chilier derhjemme? Peter penis-chiliplanten har fået sit navn pga. chiliernes karakteriske form. Den giver et godt udbytte af røde frugter med en styrke på 4 (2.500-5.000 SHU (Scoville Heat Units)), som kan tørres, syltes eller bruges i madlavning, hvor de giver en god smag uden at blive for stærke. Chilierne kan dyrkes i drivhus, på en lun terrasse eller i en solrig vindueskarm. Det vigtigste er, at den får masser af sol og varme, og så kan det være en fordel, hvis den står i læ for den værste blæst. Den er godkendt økologisk med Ø-mærket.
Sådan dyrker du dine egne chilier
Chilier foretrækker sparsom vanding og har brug for både sol og varme. Vi anbefaler, at du lader jorden tørre let ud mellem hver vanding. Du kan med fordel støtte planten med f.eks. en blomsterpind, et espalier eller lign., mens den vokser. Planten får et godt udbytte af røde chilier, som kan høstes 11-13 uger efter udplantning.

