Dyrk din egen økologiske savoykål
Vil du dyrke dine egne grøntsager hjemme i køkkenhaven? Savoykål er en oplagt tilføjelse til enhver køkkenhave. Savoykål (Brassica oleracea var. sabauda) får flotte kålhoveder med krøllede blade. Den er dekorativ både i madlavningen og i haven, og den egner sig godt både rå, stuvet samt tilberedt på anden vis. Savoykål er desuden fuld af kostfibre, C-vitaminer og betakaroten. Den er godkendt økologisk med både EU's Økomærke og Ø-mærket.
Dyrkningsvejledning til Savoykål
Savoykål trives bedst på åben plads med masser af sol og i veldrænet jord, og de skal plantes med en afstand på 50 cm. Jorden skal helst have en på pH-værdi på 6,5-7,5 – hvis den er for sur, kan du tilføje lidt kalk. For at sikre sig at planterne får næringsstoffer nok, kan du med fordel topgøde omkring planterne med kompost eller bruge en gødningsblanding. Bruger du kompost, vil den holde på jordens fugtighed, som kålplanterne også nyder godt af. Kålen skal vandes regelmæssigt i vækstfasen, hvorefter de ikke kræver helt ligeså meget vand.

