Økologiske spidskål til køkkenhaven
Hvis du ønsker at dyrke dine egne spidskål, så er disse små økologiske spidskål perfekte til dig. Spidskål er lækker i utallige retter og kan f.eks. bruges i salater eller grilles. Kålene vokser hurtigt til og fylder ikke så meget i havens bede. De er tolerante over for lidt nattefrost, så de egner sig godt til både sen og tidlig dyrkning. De er godkendt økologiske med Ø-mærket.
Sådan passer du dine spidskål
Spidskål har dybtgående rødder, som kan nå helt ned til 2 meters dybde. Derfor kan de ofte klare sig med større mellemrum mellem vandinger, når de er i god vækst. På lette jorde og i meget tørre somre kan det dog være nødvendigt at vande oftere. Kål kræver meget næring og derfor regelmæssigt gødning. De foretrækker en porøs og veldrænet jord, og det kan være godt at drysse lidt kalk før udplantning for pH-værdien.
Placer gerne spidskålene i sol/halvskygge. Læg evt. lidt flis, kompost eller fiberdug omkring rodstænglen for at undgå kålbrok og for at holde jorden fugtig nedenunder. Du bør også forebygge kålbrok med sædskifte – her er f.eks. selleri, ærter og bønner gode at skifte med.

