Let og elegant ThermoWood® hegn med sorte stålprofiler
Saga havehegnet er skabt til at give dit uderum ro, balance og et harmonisk udtryk. De lodrette lister tilfører et let og moderne look samtidig med, at det matcher tidens byggestil. Hegnet afskærmer men uden at lukke helt af, så du både kan få afgrænsning og et behageligt udkig til omgivelserne – derfor er det også perfekt at bruge, hvis du ønsker at opdele haven i zoner. Sættet indeholder 28 lister og 3 stålprofiler inkl. skruer til montering på træ- eller stålstolper. Stålprofilerne måler 45×35/68 mm x 150 cm.
ThermoWood® (varmebehandlet fyrretræ) er fremstillet uden kemikalier og kunstige tilsætningsstoffer, hvilket gør materialet særligt velegnet til havemøbler til børn. Farven vil med tiden få en smuk grålig nuance, når træet udsættes for sol, regn og skiftende vejrforhold. Ønsker du at vedligeholde den grålige tone, kan du bruge en farveløs olie – ønsker du at bevare den varme træfarve, anbefales en farvet olie. Produktet er FSC®-mærket.







