Lyst trægulv med brede planker og vandtætte samlinger
Denne Ask Prime-slotsplanke fra Timberman er en bred planke med flot, børstet overflade og tydelige åretegninger. Plankens lyse og enkle udtryk stammer fra Prime-sorteringen, der har få og små knaster, og den passer dermed også perfekt til den minimalistiske nordiske indretningsstil. Plankerne måler 13 mm x 190 mm x 1820 mm, og de dækker i alt 2,08 m² pr. pakke. Der er 30 års garanti på gulvet.
Trægulvet er overfladebehandlet med ultramat hvid lak i glansgrad 4 og med Easy To Clean, der gør gulvet mindre modtageligt for støv og snavs. Derudover sørger den innovative Watertight-teknologi for vandtætte samlinger, fordi væske forhindres i at trænge ned i op til 72 timer.
Sådan vedligeholder og monterer du dit plankegulv
Det er nemt at montere trægulvet Slotsplank Ask Prime ved hjælp af det smarte Multiclic-samlesystem – uden behov for lim eller søm. Gulvet skal monteres svømmende, hvilket betyder, at det skal ligge frit oven på underlaget, så det kan give sig i forhold til temperatursvingninger eller belastning. Derudover er gulvet egnet til gulvvarme, hvis gulvvarmesystemet er godkendt til trægulve. Du skal blot være opmærksom på, at overfladetemperaturen på gulvet maks. må være 27 °C.
I hverdagen kan du rengøre plankerne med en kost, støvsuger eller tør moppe. Hvis gulvet trænger til en vask, kan du bruge en gulvsæbe til lakerede gulve. Det anbefales at pleje gulvets overflade 1-2 gange årligt eller efter behov. Det kan du gøre ved først at rense gulvet med en gulvrens, hvorefter du foretager en behandling med gulvpleje til lakerede trægulve. Hvis der kommer en synlig slitage, kan du reparere det med speciallak.
Ansvarligt udvundet trægulv med miljømærkninger
Gulvet er Svanemærket, som betyder, at det lever op til høje krav til produkters livscyklus og reduktion af skadelige stoffer m.m.
Planketrægulvet er CE-mærket og PEFC-certificeret. PEFC er en global organisation, der fremmer og sætter høje standarder for ansvarligt skovbrug ved at fokusere på biodiversitet, ansvarlig forvaltning og hensyn til dyre- og planteliv.



