Flot og lys bordplade fra Wallmann – 26 x 635 x 2440 mm
Mangler du en bordplade til dit næste køkken- eller gør-det-selv-projekt? Så bør du se nærmere på denne bambus-bordplade fra Wallmann. Materialet gør pladen ekstra hårdfør og holdbar, og derfor er den særligt velegnet som bordplade. Den carboniserede vertikal-overflade bibeholder den naturlige, lyse farve, der vil passe ind i de fleste køkkener. Pladen er opbygget med en H-formet kerne og er retkantet uden fas. Produktet måler 26 x 635 x 2440 mm.
Holdbart bambus-materiale – en fornybar ressource
Bordpladen er fremstillet i bambus, der er en utroligt hurtigvoksende plante. Nogle bambus-planter vokser op til 1 m om dagen, og når planten fældes efter 4-6 år, genplanter den sig selv fra eget rodnet. Derfor karakteriseres bambus som en fornybar ressource, som kan produceres mere bæredygtigt end meget andet træ.
Vær opmærksom på, at bambus er et levende materiale, og at produktet derfor kan afvige fra billedet. Derfor bør du også altid anvende plader fra samme leverance i samme rum, da der kan forekomme glans- og farveforskelle fra produktion til produktion.
Få tilskåret bordpladen i vores savværk
Kan du ikke finde bordpladen i de mål, du skal bruge, har du mulighed for at få den tilskåret i vores savværk, så den vil passe til lige præcis dit projekt. Vær opmærksom på, at det ikke er muligt at tilkøbe tilskæring af bordpladen online. Ved Click & Collect-ordre til din lokale Silvan, kan personalet hjælpe dig med tilskæring af bordpladen, når du henter din ordre i butikken. Læs mere om vores savværk og se priserne her.