Giv den rette finish med en hvid vinduesplade i laminat
Med en vinduesplade kan du fuldende et nyt – eller ældre – vinduesparti og få et flot, færdigt resultat. Denne vinduesplade fra Wallmann har et enkelt design i hvidt højtrykslaminat (HPL), der er yderst slidstærkt og nemt at holde rent. Selve pladen er lavet i 22 mm PEFC-certificeret spånplade, og på bagsiden er der kontrafolie, som sikrer stabilitet og modvirker spæn. Den postformede forkant giver vinduespladen et elegant udtryk, og den har 10x20 mm fer i bagkanten, der sikrer en enkel montering. Der medfølger løse kantbånd, så du kan påsætte endekanter, når pladen er monteret.
Få tilskåret pladen i vores savværk
Kan du ikke finde pladen i de mål, du skal bruge, har du mulighed for at få den tilskåret i vores savværk, så den vil passe til lige præcis dit projekt. Vær opmærksom på, at det ikke er muligt at tilkøbe tilskæring af pladen online. Ved Click & Collect-ordre til din lokale Silvan, kan personalet hjælpe dig med tilskæring af pladen, når du henter din ordre i butikken. Læs mere om vores savværk og se priserne her.

