Find en salgsbod til vejsalg, julemarked, festival og lignende
Skal du have en bod til f.eks. vejsalg, julemarked, festival, messer, eller skal du afholde en reception, hvor du skal servere mad og drikke? Så kan du med fordel se i vores udvalg af salgsboder. Salgsboder kan bruges til mange formål, hvor du vil skabe en autentisk og professionel ramme omkring salg eller et event. En salgsbod har nemlig en eller flere luger, hvor kunder og gæster kan henvende sig, mens du kan stå i læ for vind og vejr indendørs i boden og betjene dem.
Salgsboder findes i mange varianter, både hvad angår størrelse, design, materiale m.m. Det smarte ved salgsboderne i vores sortiment er, at lugerne kan aflåses, når de ikke er i brug. Det giver dig en ekstra sikkerhed og tryghed. Hvis du vil skabe en hyggelig stemning ved salgsboden, kan du tilføje pynt og lyskæder – det er bl.a. oplagt til et julemarked, hvis du vil understrege en julestemning med julepynt og farverige lyskæder.
Det skal du være opmærksom på, hvis du køber en salgsbod
Før du køber en salgsbod, er der nogle ting, som du bør være opmærksom på. Eksempelvis er der mange af salgsboderne, som er lavet i ubehandlet træ. Det betyder, at de skal have en træbehandling, før de kommer udendørs, da de ellers hurtigt kan risikere at blive angrebet af råd eller svamp. Derudover medfølger der typisk heller ikke tagbeklædning, hvilket du dermed også skal købe ved siden af.
Det er heller ikke altid, at der medfølger et gulv til salgsboden, og derfor skal dette også tilkøbes. Samtidig skal du huske at lave et godt og stabilt fundament, som salgsboden kan stå på.



















