
I Silvan er det altid gratis at få tonet din maling, det betyder med andre ord, at du kan få blandet lige præcis den farve, som du ønsker. Du slipper altså for at bekymre dig om, hvorvidt du vil betale for at få lige præcis den farvetone, som passer helt perfekt til det rum, som du skal have malet. I Silvan vil vi hjælpe dig helt i mål med dit malerprojekt, så du får det rum, som du ønsker dig. Og derfor skal toning af din maling naturligvis også være gratis.
I Silvan kan du få tonet alle mærker af maling og træbeskyttelse, der forhandles i Silvan. Du kan altså vælge frit mellem Dyrup, SILVANOL eller GORI – vores maskine klarer det hele. Du skal dog være opmærksom på, at farven kan virke mere dominerende og mørkere på store overfalder, end farven gør på det lille farvekort. Så er du i tvivl om, hvilken farve du skal vælge? Så er det som udgangspunkt en god idé at vælge en lysere nuance, end den farve som du har valgt på farvekortet.
Der er flere ting, du skal overveje, før du beslutter dig for, hvilken farve du skal vælge:
Det er altid en god idé at tage en farveprøve med hjem, så du kan sikre dig, at farven passer godt ind i dit hjem, da lyset kan være anderledes i butikken, og du får dermed ikke den rette idé om, hvordan det vil se ud i din egen bolig. Derudover kan det være svært at se på et lille farvekort, hvordan det vil se ud på væggen derhjemme.
I Silvan kan du derfor få en farveprøve med hjem på to måder:
Vi kan sagtens hjælpe dig med at genskabe en farve fra et tidligere projekt. Tag blot en rest af den gamle maling med i butikken, og så vil vores farveeksperter hellere end gerne hjælpe dig med at blande en maling, der kommer så tæt på det gamle resultat som muligt. På den måde slipper du for at skulle starte helt forfra, hvis du eksempelvis skal male et nyt rum, der skal være i samme farve som de andre rum i boligen.
Først finder du i fællesskab med en farveekspert fra Silvan frem til den helt rigtige farve til dit projekt. Er der tale om vægmaling eller loftsmaling, bruges en hvid maling, hvor der tilføjes en nøje afmålt, lille mængde farvepasta. Ved hjælp af en tonemaskine beregnes mængden af farvepasta på baggrund af den valgte farve. Malerbøtten med hvid maling og farvepastaen placeres i en tonemaskine, der ryster malerbøtten, så malingen blandes i den ønskede farve.
Det er derfor, malerbøtten sjældent er fyldt helt op af den praktiske årsag, at der skal være plads til at tilføje farvepasta i malerbøtten.
Hvis du er forhindret i at komme ned i vores butikker og få tonet din maling, så kan vi også hjælpe dig online på silvan.dk Vi har udvalgt 24 af de mest populære farver, som du kan købe via Click&Collect i din lokale Silvan. Du kan også købe en farveprøve af de forskellige farver, så du kan teste farven af derhjemme, inden du køber en hel spand. Se de 24 udvalgte farver på billedet herunder, og bestil dem via linket her:
Se og bestil de udvalgte farver.
Ønsker du en anden farvekode, end de udvalgte? Det kunne f.eks. være, at du mangler mere af en farve, du allerede har. I det tilfælde ringer du blot til din lokale Silvan og oplyser dem din farvekode. Herefter bestiller du din maling via Click&Collect på silvan.dk – husk at vælge den maling, der passer til dit projekt – og så blander butikken malingen efter dit individuelle ønske og farvekode. Så snart malingen er klar, modtager du en SMS og en mail omkring afhentning.
Se et større udvalg af farver her.
Når du vælger en farve på silvan.dk, er det vigtigt, at du er opmærksom på, at lyset på din skærm kan påvirke visningen af farven. Vi opfordrer dig derfor til først at bestille en farveprøve, som du kan tage med hjem og teste på en lille del af den overflade, du ønsker at male. På denne måde får du det bedste visuelle billede af, hvordan farven ser ud hjemme ved dig.
Bemærk: Tonet maling tages ikke retur.