Pladevibratorer

Filter
 Produkter
Liste
Galleri

Hvad kan du bruge en pladevibrator til?

En pladevibrator kan bruges til alle former for projekter, hvor du har brug for et stabilt underlag. Det er f.eks., hvis du skal lave en flisebelægning til en terrasse, som skal have et komprimeret underlag. Typisk hviler en flisebelægning på et lag af sand og grus. Det er vigtigt, at sandet og grus bliver stampet med en pladevibrator eller en anden maskine. Ellers kan fliserne skride, og belægningen kan blive ustabil. Det er også med til at gøre underlaget lige og plant, så det er nemmere at lægge fliser. Derudover kan du også bruge en pladevibrator til at lave et underlag til en asfaltbelægning eller som et underlag til et gulv.

Pladevibratorer er opbygget sådan, at de har en bundplade, en vibrationsenhed og en motor. Derudover er der et system, som forbinder bundpladen med motoren. Når pladekomprimatoren er i brug, vil bundpladen vibrere, så underlaget bliver stampet sammen og plant. Under brug vil pladevibratoren køre langsomt fremad med en hastighed på 10-20 meter pr. minut. Det kan være en god idé at tilføje en gummimåtte til pladevibratoren, da den både beskytter maskinen og belægningen. Gummimåtten er også med til at reducere støj fra maskinen, så den ikke larmer så meget. Vi har også gummimåtter til pladevibratorer i vores sortiment.

Hvilken pladevibrator skal du vælge?

Størrelsen på pladevibratoren afhænger af, hvad du skal bruge den til. Skal du bruge den til at komprimere underlaget til en fliseterrasse, har du ikke brug for den største pladestamper. Der er nemlig ikke så stor vægtbelastning på denne form for belægning. Hvis du i stedet skal stampe underlaget til en vej med asfalt eller til en indkørsel, har du brug for en større pladevibrator. Der er her en stor vægtbelastning på underlaget, fordi der kan køre tunge køretøjer på det. Du skal især holde øje med maskinens slagkraft og kompressionsdybde. Hvis maskinen har 1000 kg i slagkraft, betyder det, at den har en kompressionsdybde på 10 cm. Kort fortalt betyder det, at den kan komprimere et lag på 10 cm grus og sand.

Til professionelt arbejde er der brug for helt særlige maskiner, men til privat brug på din grund kan du sagtens anvende vores pladevibratorer. I forhold til motortype kommer pladestamperne enten med benzin- eller elmotor. Generelt vejer en eldrevet pladevibrator mindre end en benzindrevet og har også en mindre kraftig motor. Vores el- og benzindrevne maskiner vejer mellem 50-90 kg. Som tommelfingerregel har en maskine mere kraft, jo mere den vejer. Dog er det sværere at flytte rundt på en tung maskine, og den er derfor ikke så fleksibel. Så skal du kun bruge pladevibratoren til mindre opgaver, behøver du ikke at købe en meget tung maskine, som er svær at flytte rundt på.

Sådan bruger du en pladevibrator sikkert

En pladevibrator er en stor og tung maskine, så du bør have respekt for den, når du bruger den. Bl.a. larmer den en hel del, så det er vigtigt, at du bærer høreværn under arbejdet med den. Samtidig er det en god idé at bære andre værnemidler som sikkerhedssko og øjenbeskyttelse. Da pladevibratoren vibrerer meget, skal du også huske at holde pauser, så du ikke bruger den for lang tid ad gangen. Ved meget lang tids brug over en længere periode er der risiko for at få såkaldt ”hvide fingre”. Her bliver fingrene hvide og smertefulde. Begræns derfor brugen af pladevibratoren til maks. 2 timer ad gangen. Evt. kan du også bære arbejdshandsker, der er vibrationshæmmende.

Som det allerede er nævnt, kan en pladevibrator være meget tung at flytte rundt på. Heldigvis har nogle af maskinerne hjul, hvilket gør det meget nemmere at flytte rundt på dem. Hvis du skal decideret løfte maskinen, så tænk over løfteteknikken og få gerne hjælp fra en anden til at løfte den. Da motoren kan blive meget varm, skal du undgå at røre ved den, umiddelbart efter du har brugt den. Vent i stedet et stykke tid, så motoren er kølet ned. Da der kan være mange skarpe dele i motoren, som potentielt kan være farlige, skal du generelt være meget påpasselige med at reparere motoren.

Vedligeholdelse af maskinen

Du skal huske at vedligeholde pladevibratoren jævnligt. Eksempelvis skal du huske at rengøre den for skidt og støv efter brug. Især bundpladen kan blive meget beskidt, så den skal renses grundigt. Luftfilteret skal også renses, hvis den er blevet beskidt med støv og skidt. Tjek også i ny og næ, at der ikke er løse dele, da vibrationerne fra motoren kan løsne dele på maskinen. Husk også at opbevare den et tørt sted i læ, da du i så fald undgår, at den får for meget rust. Giv den også olie på de bevægelige dele, hvis det er nødvendigt.

Du kan også leje en pladevibrator hos Silvan

Ofte skal en pladevibrator kun bruges til et enkeltstående projekt. Her er det bedre at leje værktøj frem for at skulle købe det. På den måde kan du også spare en hel del penge på at skulle købe en dyr maskine. Du er samtidig fri for at skulle opbevare maskinen. Hos Silvan kan du leje en pladevibrator, som du kan bruge til mange former for projekter. F.eks. kan du leje en pladevibrator til fliselægning. Så behøver du heller ikke at bruge en masse plads på at skulle opbevare en stor maskine som en pladevibrator i dit skur. Du kan leje en trailer til at transportere pladevibratoren.

Du kan finde mange andre maskiner til udlejning hos os. Bl.a. har vi fliseskærere, vinkelslibere og jordlopper til fliselægning. Dermed kan du finde alt det, som du har behov til de forskellige projekter i haven og huset. Du kan leje vores maskiner i forskellige tidsintervaller – fra 4 timer til helt op til 1 uge. Det giver dig mulighed for at leje værktøj til både det lille og store projekt. Under den enkelte maskine kan du se, hvilken Silvan-butik du kan leje den hos. Normalt har vi udlejning i det meste af landet, så der skulle være god mulighed for, at du kan leje en pladevibrator i nærheden af dit hjem.