Dyrk dine egne tomater i haven
Med disse økologiske frø får du kirsebærtomater af sorten Bolstar baloe F1. Tomaterne vokser i store klaser, og planten giver et stort udbytte. De fleste tomatplanter er velegnede til dyrkning i drivhus eller en krukke på en sydvendt terrasse. Bind gerne planterne op som de vokser. De smager fantastisk og kan bruges i mange retter bl.a. i salater, på pizza eller som topping på en rugbrødsmad. Med Skabt med omtanke-mærket gør vi det nemmere for dig at vælge de mest miljøvenlige produkter i vores sortiment. Frøene lever op til vores krav for Skabt med omtanke-mærket. De er godkendt økologiske med både EU's Økomærke og KRAV-mærket.
Sådan dyrker du kirsebærtomater fra frø
Frøene skal du i februar-april forspire indenfor, hvor der er 20-25 grader. Du planter dem i såjord i 0,5 cm dybde. Når de spirer frem fra jorden, kan du plante dem om i potter med plantejord og sætte dem et køligere sted. Du skal først plante tomaterne udenfor, når temperaturen hele tiden er over 8 grader. Fjern gerne alle sideskud, der skulle komme på planten.
Tomatplanten trives bedst, når jorden holdes konstant fugtig, og de dør hurtigt, hvis jorden når at tørre ud. Et godt tip er at vande dem hver aften, når solen ikke står på sit højeste. På den måde kan planterne nå at suge så meget vand som muligt. Vi anbefaler, at du planter dem ud i pottemuld eller helt almindelig havejord.