Blomsterløg & frø

Kategorier
Filter
 Produkter
Liste
Galleri

Blomsterløg og frø til enhver have

I Silvan finder du et stort udvalg af blomsterløg og frø, så du kan dyrke dine egne blomster og grøntsager derhjemme. Uanset om du er mest til farverige blomster, såsom morgenfruer, valmuer eller tagetes, eller mere til hjemmedyrkede grøntsager, såsom ærter, radiser, gulerødder eller spinat, finder du det hele her – og meget mere til. Hvis du har en skyggefuld eller solrig have, finder du helt sikkert nogle plantesorter i vores sortiment, der passer perfekt til netop din have. Og hvis du har brug for udstyr til forspiring og lignende, finder du det også her.

Opbevaring af blomsterløg

Hvis du har købt blomsterløg, som du ikke skal have i jorden endnu, er det vigtigt at opbevare dem rigtigt. Tag blomsterløgene ud af indpakningen, og læg dem et køligt sted ved ca. 15-20 °C, hvor der er god ventilation. Læg løgene med lidt afstand til hinanden – det mindsker risikoen for skimmel. Hvis du allerede har eksisterende blomsterløg eller -knolde i jorden, er nogle mere hårdføre end andre. Nogle kan nemlig godt overleve en vinter i jorden, hvor andre skal graves op og opbevares tørt og frostfrit vinteren over – det gælder bl.a. georginer.

Sådan planter du blomsterløg

Botanik kan være lidt af en videnskab – det prøver vi at afhjælpe. Herunder får du en kort guide til, hvordan du planter blomsterløg i haven:

  1. Plant blomsterløg i september-november. Blomsterløg skal allerede i jorden i det tidlige efterår. Når jordtemperaturen er over 5 °C, begynder løgene nemlig at danne rødder og opbygge næste sæsons blomstring.
  2. Brug veldrænet og næringsrig muldjord. Brug en helt almindelig let og næringsrig muldjord til dine blomsterløg. Og sørg for, at vandet ikke står omkring løgene igennem vinteren.
  3. Placér blomsterløgene i halv skygge og halv sol. De fleste blomsterløg vil gerne stå lidt i skygge og lidt i sol. Står de i fuld sol, er blomstringsperioden meget kortere.
  4. Find den rigtige dybde. Som tommelfingerregel skal blomsterløget lægges i en dybde på tre gange dets højde. Sørg for at lægge løget med spidsen opad, og husk at grave ud til løget i stedet for at presse det ned i jorden.
  5. Gødning: I oktober måned kan du drysse noget NPK-gødning ud i dine blomsterbed – husk at følge anvisningen omkring mængden på emballagen.

Sådan forspirer du dine frø

Forspiring og forkultivering er to ord for samme ting – så fik vi det ud af verden. Det er lidt af en proces at forspire blomsterfrø, og det kræver noget tålmodighed. Men når du står med resultatet af dine hjemmespirede blomster og planter, er det hele arbejdet værd. Du ender som oftest ud med planter, der er mere robuste, end dem du kan købe, som allerede er opvokset. Herunder finder du en udførlig guide til, hvordan du kommer godt i gang med at forspire dine egne blomsterfrø derhjemme.

Hvornår skal du begynde at forspire?

Hvornår du skal begynde forspiringen, afhænger naturligvis af de planter, du har tænkt at gro. Hvis du gerne vil dyrke chili, tomater, selleri, artiskok, peber eller kartofler, bør du begynde allerede i slutningen af februar. Hvis du derimod vil dyrke ærter, squash, græskar eller bønner, kan du vente til længere inde i foråret. Deres udviklingstid er nemlig kortere, så de er hurtigere klar til at plante ud. Når du køber dine grøntsagsfrø eller blomsterfrø, vil der altid stå på pakken, hvornår du kan begynde at forspire dem.

1. Gør klar til forspiring

Inden du kan begynde at så dine grøntsags- eller blomsterfrø, skal udstyret findes frem. Her taler vi f.eks. om potter, bakker og minidrivhuse alt afhængigt af, hvordan du ynder at spire dine frø. Derudover skal du huske at bruge den rigtige jord – i det her tilfælde så- og priklejord. I forhold til potter, findes der mange forskellige slags, du kan bruge. Du kan bl.a. bruge plantebakker, hvor der er lavet små rum hvert frø. De fås også ofte med låg, så plantebakken faktisk fungerer som et minidrivhus.

Hvis du ikke er så meget til plastikbakker og -potter, finder du i vores sortiment også bionedbrydelige potter i forskellige størrelser. Dem kan du plante direkte ud i jorden, hvor de så blot forgår og bliver formuldet med tiden. Derudover er det også en god idé at bruge små navneskilte til dine stiklinger. Når frøene er sat og så småt begynder at spire, kan det nemlig være svært at kende forskel på de forskellige typer. I Silvan finder du f.eks. træ- og plastetiketter til planter. Skriv sorten på etiketten, og sæt den i jorden, der hvor den passer til. Så har du helt styr på dine nye stiklinger.

Tip!: Hvis du er glad for pindeis, kan du med fordel gemme ispindene og bruge dem som planteetiketter.

2. Forspiring – sådan gør du

Forspiringen fungerer på mange måder, som når du sår frø ude i haven, bare indendørs. Fyld jord i dine spirebakker eller potter – fyld dem næsten helt op til kanten, men efterlad en smule mellemrum mellem jorden og pottens øverste kant. Afhængigt af det, du planter, lægger du ét eller flere frø. Bruger du en plantebakke, lægger man som regel kun ét frø per rubrik. Du kan godt lægge flere frø i én rubrik, så skal du bare huske, at du skal omplante stiklingerne tidligere, da de hurtigt kræver mere plads.

Dæk så frøet til med jord – husk dog, at nogle frø ikke skal dækkes helt til. Det vil typisk fremgå på indpakningen. Sørg for at holde jorden jævnt fugtig. Det er lidt en balancegang, da jorden ikke må blive for våd, men heller ikke må tørre ud. Sæt dine nyplantede frø lyst. Det er uendeligt vigtigt, at de får masser af lys, når de skal spire. Derudover skal de stå lunt – kombinationen af lys, varme og vand er det, der får dem til at spire. Hvis du dyrker dine frø i vindueskarmen, skal du være opmærksom på at skrue ned for radiatoren, hvis den er placeret under vindueskarmen. Spirerne kan nemlig ikke tåle den hårde varme.

3. Omplantning af stiklingerne

Efterhånden som tiden går, skulle frøene gerne spire og vokse sig større. Når de bliver store nok, begynder pladsen i bakken eller potten at blive trang – så er det tid til omplantning, eller prikling, som det også kaldes. Det er lidt forskelligt, hvor mange gange en plante skal omplantes, inden den er klar til at blive plantet ud i haven. Som regel ligger det mellem 1-3 gange. Når plantens rødder når bunden af bakken eller potten, er den klar til at blive omplantet. Næste skridt er hærdning af dine nye planter.

4. Hærdning af dine planter

Når dine nye stiklinger har hygget sig i et godt stykke tid i den lune og lyse vindueskarm, er det så småt tid til at plante dem ud. Men de har jo vænnet sig til varmen og de rolige omgivelser. Derfor kan de få et chok, hvis du blot fra den ene dag til den anden planter dem ud i haven. De skal stille og roligt vænnes til det klima, de skal bo i resten af sæsonen. En uge eller to inden, de skal plantes ud permanent, sætter du dem udenfor lidt tid ad gangen.

Sæt dem ikke i direkte sol eller et udsat sted, hvor de risikerer stærk vind eller slagregn. Sæt dem et roligt sted, hvor de kan hygge sig og lige så stille vænne sig til omgivelserne. Start med at sætte dem ud et par timer om dagen. Forlæng tiden gradvist samtidigt med, at du sætter dem steder med mere og mere sol og let vind. På den måde bliver de gradvist introduceret til udeklimaet, og de bliver dermed hærdet. Så har dine planter de allerbedste betingelser for at trives, når du endelig planter dem ud i haven eller drivhuset.

Læggekartofler – sådan dyrker du dine egne kartofler

Kartofler er en klassiker, når det kommer til hjemmedyrkning. De fås i et hav af sorter, så du kan vælge netop dem, du synes bedst om. I Silvan finder du et bredt udvalg af klassiske kartoffelsorter, såsom Sava, Folva og naturligvis aspargeskartofler. Men hvordan er det nu lige, at du får det bedste resultat med dine læggekartofler? Herunder får du en lille, hurtig guide til, hvordan du kommer godt i mål med hjemmedyrkningen af kartofler.

At forspire eller ikke at forspire?

Med kartofler kan du faktisk selv vælge, om du vil forspire dem eller ej. Fordelen ved at forspire dine læggekartofler er dog, at de er hurtigere klar til at blive høstet, de giver typisk et større udbytte, og så bliver de mere robuste over for sygdommen kartoffelskimmel. Hvis du vælger at forspire, kan du starte processen allerede i februar – der går ca. 4-6 uger, inden de er klar til at blive plantet ud. Sæt dem i en lav bakke, side om side. Eller læg dem enkeltvis i gamle æggebakker – læg gerne et tyndt lag med fint spagnum i bunden.

Sæt dine læggekartofler til spiring i et lyst rum, hvor temperaturen ligger mellem 15-18 grader. Den nye plante udvikler sig ud fra ’øjnene’ eller knopperne på kartoflerne, så sørg for, at de vender opad under spiringen. Når spirerne er nået 1 cm og er fine og grønne, er de klar til at blive plantet ud. Fra du lægger dem ud i jorden, til de er klar til høst, går der ca. 80-100 dage. Sørg for ikke at sætte dine læggekartofler til spiring for tidligt, da de ikke kan tåle at komme i jorden, mens der stadig er risiko for nattefrost.

Tip!: For at få mange små kartofler, lægger du store kartofler, der har mange øjne i jorden. For færre og større kartofler, lægger du små læggekartofler med kun få øjne i jorden.

Hvornår kan du plante kartoflerne ud?

Omkring midt i marts eller ca. to uger inden, kartoflerne skal i jorden, kan du med fordel begynde at varme jorden i køkkenhaven op. Det gør du ved at dække området, hvor læggekartoflerne skal sættes, over med klar plastik. Det skaber nemlig en drivhuseffekt, der hæver temperaturen i jorden – og det styrker altså kartoflernes vækst. Læg kartoflerne fra slutningen af marts til midten af april, alt afhængigt af, hvornår du har sat dem til spiring.

Læg forsigtigt dine spirede kartofler ned i jorden. Pas godt på den lille spire, så den ikke knækker i processen. Husk at lægge siden med flest spirer opad i jorden. Du kan med fordel tilføre jorden, du planter i, en god portion næringsrig spagnum eller jord, inden du lægger kartoflerne. Hvis ikke du har fået forspiret kartoflerne, kan du også lægge dem direkte i jorden uden forspiring. Her skal du dog sikre dig, at jorden er mindst 8 grader, da de ellers ikke vil spire.

Sådan lægger og hypper du kartoflerne

Når det er tid til at lægge kartoflerne, lægger du dem i rækker med 60-70 cm afstand mellem hver række, 30-40 cm afstand mellem hver kartoffel og i en dybde på 6-8 cm. Grunden til den store afstand mellem hver række er, at der skal være jord nok til at hyppe kartoflerne. Efter planterne er kommet op – ca. i maj-juni – bør du hyppe kartoflerne en gang om ugen, hvis de står i køkkenhaven. Riv jorden mellem rækkerne op omkring stænglerne, så der dannes en lille jordhøj omkring planterne.

Hypningen er med til at kvæle ukrudtet og beskytter også mod kartoffelskimmel på knoldene. Derudover giver det også flere kartofler, da der dannes flere jordstængler på planten. Når planterne bliver ca. 10 cm høje, lægger du forsigtigt jord ind under plantens blade. Gør det nogle gange, indtil jordhøjen når en højde på ca. 25 cm – pas dog på ikke at dække selve kartoffelplanten til med jord.

Vanding og gødning af kartofler

Kartofler må aldrig mangle vand. Dog findes der ikke en generel regel for, hvor ofte de skal have vand. Hold derfor øje med vejret, og krads ind imellem lidt i jordoverfladen for at mærke, om jorden er fugtig nok. Hvis du generelt har sandet jord, skal du som regel vande lidt oftere end ved andre jordtyper. Gød gerne kartoflerne, når du lægger dem i jorden, og så ikke mere. Du kan både bruge en universal havegødning eller en speciel kartoffelgødning.