Kompostkværn

Kategorier
Filter
 Produkter
Liste
Galleri

Græstrimmere gør havearbejdet lettere

En græstrimmer kan hurtigt gøre havearbejdet lidt sjovere. For selvom man med græsslåmaskinen kan holde græsplænen fin, er der stadig kanter og steder, hvor den ikke kan komme til. Her kan græstrimmeren let tage de strittende græstotter, så du slipper for at bruge flere timer på alle fire iført havehandsker. Haven ser let pæn og velholdt ud, når kanter langs bede, træer og bede er trimmede. Strittende græstotter kan nemlig ødelægge helhedsindtrykket af din have, og få den til at se knap så velholdt ud. En græstrimmer giver dig også en god og stående arbejdsstilling. Særligt hvis du har rygproblemer, kan det være en fordel at bruge en græstrimmer fremfor at sidde foroverbøjet og klippe kanterne med en saks.

En græstrimmer er et godt værktøj, hvis du ønsker at kunne udføre havearbejdet let og hurtigt. Der findes forskellige græstrimmere. Nogle har benzindrevet motorer, mens andre er elektriske.

Elektriske græstrimmere fås både med og uden batteri. Den helt store fordel ved elektriske græstrimmere er deres lave støjniveau og deres forholdsvist lave vægt. De er også ofte lidt billigere, end græstrimmere med benzinmotor. En græstrimmer med batteri er genopladelige og giver dig bevægelsesfrihed og fleksibilitet. De har dog ofte en forholdsvis lang opladningstid i forhold til deres brugstid. Derfor er græstrimmere med batteri bedst til den mindre have eller parcelhushaven. Hvis du vælger en elektrisk græstrimmer med en ledning, slipper du for at tænke på at batteriet skal lades op og kan løbe tør. Ledningen giver en mindre fleksibilitet, men til gængæld kan den arbejde for fuld kraft hele tiden.

Benzindrevne græstrimmere er ofte ret populære, da de giver en høj bevægelsesfrihed og kraft. De har dog også et relativt højt støjniveau og vejer lidt mere end den elektriske udgave, da du også skal bære på en benzinmotor. En græstrimmer med motor har desuden en lang levetid, og kan hurtigt hjælpe dig til at få klippet kanterne langs terrasse, bede og træer. Skal du i gang med kraftigere buskads, er det en buskrydder du skal have fat i.

Græstrimmer eller buskrydder?

En buskrydder er god, når du skal trimme den mere genstridige beplantning. Det kan være højt græs, mindre buskadser og lave vækster. En buskrydder er stærkere end en græstrimmer og fås i flere forskellige størrelser. En buskrydder er derfor god til det mere krævende arbejde, som kan være svært for græstrimmere at klare.

Når du skal vælge en buskrydder, er det en god ide at tænke over, hvad du hovedsageligt skal bruge den til, for at finde den rette model. Der findes nemlig flere forskellige typer og motorer. En buskrydder er også et værktøj, som man ofte bruger i lidt længere tid. Derfor er det en god ide at tænke over ergonomi og at den giver dig en god arbejdsstilling.

Om du bruger græstrimmere eller buskryddere, er det altid vigtigt at tænke over din egen og andres sikkerhed. Det er nemlig kraftfulde havemaskiner. Vi anbefaler dig derfor at bruge sikkerhedsbriller til at beskytte dine øjne, da det godt kan flyve med små sten, græs og grene. Du bør også sikre dig, at børn og dyr ikke er i nærheden, når maskinen er i brug.