Vertikalskærer

Kategorier
Filter
 Produkter
Liste
Galleri

Få en flot plæne med en vertikalskærer

Vertikalskærer, mosfjerner eller plænelufter, denne maskine har mange navne men kun ét formål, nemlig at fjerne mos fra din græsplæne. Mange døjer med mos i græsplænen og det ser ikke godt ud, når det kvæler græsset. Hvis man vil have en sund og velplejet plæne, bør man derfor fjerne alt mosset med en vertikalskærer. En vertikalskærer er udstyret med vertikale knive, der når den anvendes på plænen, går ned i plænen og fjerner mos men bevarer græssets rødder. Maskinen skærer typisk 8-10 cm dybe riller i jorden og er dermed med til at give græsrødderne luft, så det lettere kan optage vand og næring og derved kan græsset kan vokse sig tæt, så mosset ikke kan vokse frem.

Sådan anvender du en vertikalskærer

En plænelufter anvendes typisk omring april og så eventuelt engang igen i efteråret. Anvend plænelufteren på hele din plæne, som hvis du kørte en tur med græsslåmaskinen. Det kan se lidt voldsomt ud, når du har anvendt en plænelufter men heldigvis vokser græs hurtigt frem igen. Efter du har anvendt vertikalskæreren, skal alt det løse mos rives sammen. Nogle mosfjernere kommer med en smart opsamlingsboks men du kan også let rive det løse mos sammen efterfølgende. For at opnå et optimalt resultat, anbefaler vi at efterså med græsfrø og gøde græsplænen. Har du områder på græsplænen med fordybninger eller meget dårlig græsvækst, kan du med fordel strø topdressing eller plænedress udover hele plænen, før du strør med græsfrøene.

Skygge græsfrø til skyggefulde haver

Græs vokser ikke så godt på skyggefulde områder, det gør mos til gengæld, og det er ofte på skyggefulde steder i haven, at du vil opleve at mosset tager over. Har du en have med store træer eller en meget skyggefuld have, kan du tage et kig på vores skygge græsfrø fra Turfline. Græsfrøene er specielt egnede til at spire og gro under skyggefulde forhold og består af græsarter til netop dette formål, så du kan få en tæt og mørkegrøn plæne. I SILVAN forhandler vi vertikalskærere fra de kendte mærker som AL-KO, Stiga og Makita. Med en vertikalskærer, kan du hurtigt komme mosset til livs og få en smuk og grøn græsplæne.