Græs

Udlejningsmaskiner

Tilbehør

Hvilke havemaskiner kan du leje til pleje af græsplænen?

Der findes mange forskellige maskiner, du kan bruge til haven og til græsplænen. Mange af projekterne i haven starter ofte med underlaget. Og er du en heldig ejer af en etableret græsplæne, så ved du også, at den kan få brug for lidt pleje. Græsset skal klippes en gang i mellem, og her får du selvfølgelig brug for en plæneklipper. Er græsplænen vokset lidt for lang ud i kanterne, kan du med fordel hive fat i græstrimmeren. Derudover kan det være, at du skal have fat i en kantskærer, hvis græsset eksempelvis er vokset ud over fliserne eller for tæt på terrassen. Er græsplænen plaget af mos, er en vertikalskærer den helt perfekte hjælp.

Er du derimod i gang med at anlægge en ny græsplæne, kan du få brug for en havetromle til at udjævne underlaget – det er især relevant, hvis du skal anlægge rullegræs, da det kræver et jævnt underlag. Derudover er den også fordelagtigt at anvende havetromleren, når du skal så med græsfrø. Du kan også læse vores guide: Sådan anlægger du en ny græsplæne. Skal plænen, blomsterbedet eller køkkenhaven have en ny start, får du brug for en havefræser, der kan hjælpe med at rive jorden op. Alle de nævnte maskiner kan du leje igennem Silvan. Er du i tvivl om, hvilken havemaskine du skal bruge til dit projekt, kan du altid spørge hos din lokale Silvan. Husk dog at booking af maskinerne skal dog foregå online på vores værktøjsudlejning side.

Sådan klargør du jorden med en havefræser

Skal du i gang med at anlægge en ny have eller køkkenhave? Så får du sandsynligvis brug for en havefræser. Er der tale om et lille bed, kan du måske selv gøre det manuelt med skovl og kultivator, men det er hårdt arbejde lige så snart, der er tale om et stort bed eller en hel have. Derfor kan det altså godt betale sig at investere i en havefræser. Er du ikke interesseret i at købe en helt ny maskine, kan du i stedet leje en havefræser igennem Silvans værktøjsudlejning. Alt efter hvor stort et areal du skal fræse, bør du minimum sætte en dag af til det. Heldigvis har du mulighed for at leje maskinen i flere dage, hvis du har behov for det.

Du bruger en havefræser, når du skal lufte jorden. At lufte jorden betyder, at jorden fræses op, og næringsstofferne i jorden blandes sammen. Det skaber gode vækstbetingelser for de nye græsfrø, blomsterfrø og spirer. Selve maskinen hjælper altså med at komme igennem jorden, selvom det er hårdt og leret, samtidigt med at det blander jorden. Brug gerne havefræseren 2 gange om året - i starten af foråret og i slutningen af efteråret. De fleste havefræser er benzindrevne, hvilket gør arbejdet let og skånsom for dig. Du skal blot sørge for at indstille maskinen til den ønskede bredde, og herefter kan du gå i gang med at arbejde. Husk også at tage handsker, sikkerhedsbriller og høreværn på, når du anvender maskinen. Kør blot maskine over arealet, indtil du er færdig. Du vil opleve, at det er lettest at bruge maskinen, hvis jorden er løs. Husk at rengøre maskinen, når du er færdig.

Hvornår skal du bruge en vertikalskærer?

Du bruger en vertikalskærer, når det er tid til at fjerne mos i haven. Det foregår som regel i marts og april. Det er også muligt at fjerne mos i september og oktober. Og så er det en god idé at holde øje med vejret. Det er nemlig meget nemmere at bruge vertikalskæren, når det ikke regner, da vådt mos klistrer sig til græsset. Det er meget enkelt at bruge en vertikalskærer. Du skal bare føre den over plænen på samme måde, som du kører med en plæneklipper. Det er god idé at føre maskinen lige eller diagonalt. Husk dog på at mosset kun bliver fjernet – ikke årsagen til at mosset er kommet. Har du lyst til at vide mere om, hvad du mere kan gøre for at fjerne mos, kan du læse vores artikel:Sådan fjerner du mos i græsplænen.

Forhåbentlig får du kun brug for at anvende en vertikalskærer et par gange, da der er meget, du kan gøre for give din græsplæne et bedre miljø og dermed undgå, at mosset hober sig frem igen. I de fleste tilfælde vil du ikke skulle bruge mere 1-2 dage på at fjerne mosset. Det kan derfor i mange tilfælde bedre betale sig at leje en vertikalskærer fremfor at købe en ny. Det kan du heldigvis gøre hos Silvan, hvor du igennem vores værktøjsudlejning kan leje forskellige havemaskiner, herunder en vertikalskærer. Fordelen ved at leje maskinen er, at du slipper for at give mange penge på én gang, og så slipper du for at opbevare den året rundt.

Hvordan bruger du en græstrimmer?

En græstrimmer kan også gå under navnene kantrimmer og trådtrimmer. Den skal dog ikke forveksles med en buskrydder, som kan betragtes som “storebroren”. En græstrimmer kan anvendes til at klippe græsset på de små områder og hjørner, hvor det er svært at komme til med plæneklipperen. Den er nemlig let og mobil, hvilket gør, at du snildt kan klippet græsset rundt om bede, terrassen og andre snævre steder. Derudover er den meget let at anvende. Du skal blot tænde den og køre den over græsset. Vær forsigtet, hvis du klipper tæt på sten, grus eller tæt på jorden, da du kan risikere at beskadige snoren eller knivene.

En trimmer kan køre på enten benzin, el eller batteri og kan enten klippe med snor eller med kniv. Hos Silvan har du mulighed for at leje en græstrimmer, hvis du ikke selv har en eller ikke har lyst til at investere i en helt ny. Fordelen ved at leje maskinen er, at du ikke behøver at tænke på at opbevare den et sted. Derudover er det ikke sikkert, at du behøver at bruge den så hyppigt, da du sagtens kan klippe græsset, selvom det står højt. Græstrimmeren, du kan leje hos Silvan, kører på batteri. Her vil du modtage den opladet, så du hurtigt kan komme i gang med at trimme græsset.