Gør din græsplæne klar til efteråret
Efteråret er det ideelle tidspunkt til at klargøre græsplænen til vinteren – det gælder både gødning, eftersåning og den sidste klipning. Find vejledning til efterårs-vedligehold af plænen herunder.
Efteråret er det ideelle tidspunkt til at klargøre græsplænen til vinteren – det gælder både gødning, eftersåning og den sidste klipning. Find vejledning til efterårs-vedligehold af plænen herunder.
Når efteråret melder sin ankomst, er det tid til at forberede haven til vinter – og det gælder også din græsplæne. Efter en lang sommersæson, kan den nemlig have brug for en kærlig omgang for at stå flot, stærk, tæt og grøn til det kommende forår. Der er flere ting, der kan bidrage til efterårs-vedligeholdelsen af din plæne. Giv den f.eks. en god omgang gødning, få eftersået med græsfrø på de bare og slidte pletter, og klip den korrekt en sidste gang, inden kulden sætter ind. Herunder får du vejledning i, hvordan du i efteråret kan forberede din plæne til vinteren, så den kommer godt igennem og står flot til foråret.
For at stå flot og grøn, år efter år, har din plæne brug for næring. Og det kan være i form af gødning. Der findes mange forskellige former for gødning til plænen – nogle er lette at påføre og hurtigtvirkende, og andre kræver lidt mere arbejde, men har en længerevirkende effekt. Herunder finder du eksempler på to forskellige, gængse typer og måder at gøde plænen på; NPK-gødning og plænedress. Begge er effektive former for gødning, der giver flotte resultater. Du kan læse mere om de forskellige typer, og hvordan du gøder med dem herunder.
NPK-gødning er med til at genoprette balancen i græsplænen og gør den samtidigt stærkere og mere tæt. NPK er en forkortelse for de tre plantenæringsstoffer, den indeholder: Nitrogen, Phosphor og Kalium. Græsset bruger disse næringsstoffer til at vokse. Men efterhånden som det bliver slået, bliver næringsstofferne fjernet. Derfor er det en god idé løbende at tilføre dem for at få en flot og grøn græsplæne. NPK-gødning virker hurtigt og frigiver en masse næring. Der kan derfor også være større risiko for at overgøde, da græsset ikke har mulighed for blot at optage næringen, efterhånden som det har brug for det. Så vær opmærksom på ikke at gøde for meget nogle steder, når du fordeler det.
Nitrogen (N): Nitrogen er et kvælstof, der er vigtig for væksten i græsplænen. Hvis ikke der er nok kvælstof til stede, bliver græsset med tiden blegt, og væksten går i stå. Når du tilfører nitrogen, vender den fine og friske grønne farve tilbage.
Phosphor (P): Phosphor er med til at give græsset et mere forgrenet og stærkt rodnet. Det gør græsset mere modstandsdygtigt over for mos og generel slid.
Kalium (K): Kalium beskytter mod skadedyr og sygdomme. Det er med til at sikre transport af sukker og vand rundt i rødder, stængler og blade på græsset.
Som nævnt er NKP-gødningen den lette løsning. Derfor er processen for, hvordan du gør heller ikke så kompliceret. Der er dog stadig nogle enkelte trin, du kan følge for at sikre et godt resultat:
Plænedress er et naturligt gødningsprodukt, som også kaldes topdress. Det bruges som gødning til at vedligeholde en græsplæne. Men hvad indeholder topdress egentlig? Det indeholder to helt simple ingredienser: findelt kompost og sand. Til langt de fleste plæner i Danmark vil et blandingsforhold med 50 % kompost og 50 % sand være helt ideelt. Selvom det er enkle og naturlige ingredienser, kan de gøre underværker for en lidt kedelig og trist plæne. Fordelen ved topdress er, at næringen i gødningen bliver frigivet langsomt i takt med, at græsset har behov for det. Det kræver dog en smule mere arbejde at sprede ud, men det kan bestemt være tiden og knofedtet værd.
Plænedress, eller topdress, er altså det mere naturlige valg, der kræver lidt mere tid og arbejde. Herunder får du processen i fem lette trin til at gøde din plæne med topdress. For selvom det måske tager lidt længere tid, er det ikke en svær process.
Der er delte meninger omkring, hvornår man bør gøde en græsplæne. Men det er ret simpelt; den skal gødes, når den trænger, så længe græsset vokser. Og hvor længe bliver det så ved med at vokse? Græs stopper med at vokse, når temperaturen i jorden når under 6-7° C. Det er vigtigt, at du gøder, så længe græsset har brug for næringen. Får det ikke nok næring, risikerer du, at mos får overtaget, som netop trives i næringsfattige områder. Når du gøder i efteråret, kan græsplænen bedre klare sig igennem vinteren og bliver mere modstandsdygtig over for sneskimmel. Ud over at gøde lige inden kulden sætter ind, bør du også gøde løbende gennem sæsonen. På den måde skaber du de bedste vækstbetingelser, og du får den flotteste, grønne plæne.
Tip! Brug nedfaldne blade som gødning: Mange bander nedfaldne blade fra træer langt væk, når de lander på græsplænen. Men i stedet for bare at køre dem på affaldsstationen som haveaffald, kan du i stedet bruge dem aktivt i haven. De er nemlig rigtig gode som naturlig gødning under buske og træer og i bede. Så riv dem sammen på plænen, og fordel dem disse steder. Det er en god idé at arbejde bladene lidt ned i jorden med en håndkultivator eller lignende. På den måde blæser de ikke væk, og formuldningsprocessen går hurtigere. Efterhånden som de nedbrydes og formuldes går deres næring til planterne i bedet. Du kan også lave små bunker af blade rundt i haven, som små nyttedyr kan overvintre i. Så overlever de i større antal og er klar til at sætte ind mod skadedyr i haven i foråret.
Efteråret er et ideelt tidspunkt til at så nye græsfrø. Her er jorden nemlig både lun og fugtig, som giver de nye frø de bedste vækstbetingelser – og det gælder også for eftersåning. Når du har givet græsplænen den sidste omgang gødning for sæsonen – hvad end du vælger NPK-gødning, topdress eller noget helt tredje – kan nogle plæner have godt af lidt ekstra græsfrø. Efter en lang sommersæson, hvor græsset er blevet godt brugt, kan der hurtigt opstå tynde pletter. Det kan også være, at du har været plaget af muldvarpe, der har lavet en del bare jordhuller i plænen, som lige trænger til en omgang nyt græs. Uanset årsagen, kan eftersåning hjælpe med at skabe en mere tæt og grøn græsplæne til den kommende sæson.
Når der er tale om eftersåning af græs, kan det være en god idé at vælge en type af græsfrø, der er indkapslet i gødning. Det betyder, at de egentlig har en lille madpakke med fra start, der består af gødning. Det gør, at frøet har masser af næring at tære på, når det skal etableres i plænen. Det gør som oftest også, at græsset kommer noget hurtigere op, end hvis du vælger almindelige græsfrø. Denne type er meget velegnet til at udfylde mindre huller og tynde pletter.
Du kan dog også få græsblandinger, der er særligt lavet til eftersåning. Her får du igen en blanding, der er skræddersyet til eftersåning. Frøene kommer med udvalgte næringsstoffer, der alle bidrager til en stærk, grøn græsplæne. I Silvan finder du et stort udvalg af græsfrø, bl.a. fra mærket, Turfline. Her finder du både græsfrø, der er coatede med gødning samt blandinger, der er særligt egnet til eftersåning.
Hvis du allerede har været i gang med at klargøre græsplænen til vinteren, eller har spredt topdress ud, er meget af arbejdet allerede gjort for dig. Her er sidste trin nemlig at efterså med nye græsfrø. Men har det ikke været nødvendigt, og din plæne er fin som den er – blot med enkelte slidte eller bare pletter – får du herunder en hurtigt trin-for-trin-guide til eftersåning af din græsplæne:
Når græsset efterhånden er stoppet med at vokse for sæsonen, er det tid til at klippe det en sidste gang. Og græsset stopper med at vokse, når temperaturen ligger stabilt under ca. 7° C. Når du klipper sidste gang, bør du aldrig klippe græsset længere ned end 4 cm. Hvis du klipper det for lavt, kan det nemlig svække rodnettet, og det kan have svært ved at klare sig gennem vinteren. Du bør dog heller ikke undlade at klippe græsset af frygt for at klippe det for kort. For hvis det er for langt over vinteren, er der større risiko for, at der dannes sneskimmel i løbet i løbet af vinteren.
Silvan har 42 butikker i Danmark