Fejeliste til flotte overgange ved dørtrinnet – 13x16x1200 mm
Fejelister har meget at sige i forhold til den sidste finish på projekter i hjemmet. De bruges f.eks. som afslutning og overgang mellem dørtrin og gulv og gør det også lettere at komme over dørtrinnet med støvsugeren. De er også med til at mindske træk langs gulvet, der ellers kan trænge ud igennem sprækken mellem gulvet og dørtrinnet. Denne fejeliste er i ubehandlet fyrretræ af høj kvalitet. Den er let at skære til i den passende længde, og den kan også males eller behandles, som du ønsker. Listen er 13 mm tyk, 16 mm bred og 1200 mm lang. Den er både FSC® Mix Credit-mærket og Indeklimamærket.

