Dekorativ og praktisk hylde i massiv eg
Denne hylde fra Silvans eget mærke, Skabt med omtanke, er lavet i oliebehandlet, FSC®-mærket rustikt egetræ, der har et naturligt, rustikt udtryk med knaster og synlige årer. De sammensatte og gennemgående lamelstave giver et naturligt nuancespil og et elegant, let udtryk.
Træhyldens overflade er forbehandlet med UV-hærdende og vandafvisende olie, der beskytter træet og øger holdbarheden. Træets naturlige revner er udlignet med en diskret sort filler, der fremhæver det rustikke egetræslook. Oliebehandlingen intensiverer egetræets flotte farve, samtidig med at træet stadig kan ånde. For at vedligeholde træets udtryk og holdbarhed, er det en god idé regelmæssigt at give det olie. Når hylden er klar til at blive hængt op, skal du bruge hyldeknægte. Her kommer hyldens bæreevne an på hvilken type hyldeknægt og montering, der støtter den.
Få tilskåret hylden i vores savværk
Kan du ikke finde hylden i de mål, du skal bruge, har du mulighed for at få den tilskåret i vores savværk, så den vil passe til lige præcis dit projekt. Vær opmærksom på, at det ikke er muligt at tilkøbe tilskæring af hylden online. Ved Click & Collect-ordre til din lokale Silvan, kan personalet hjælpe dig med tilskæring af hylden, når du henter din ordre i butikken. Læs mere om vores savværk og se priserne her.



