Årets farve 2024 er Limitless

Årets farve 2024 fra Dyrup er blevet valgt, og valget er faldet på Limitless PPG1091-3. Hvis denne farvekode ikke siger dig det store, så kan det afsløres, at det er en cremet gul farve, der har masser af varme og karakter. Limitless har en blødhed i udtrykket, så den ikke bliver for dominerende i rummet. Den passer helt perfekt ind i en nordisk indretning, da den er elegant og tilføjer lys og en hyggelig stemning i rummet.

Gul er en farve, der symboliserer glæde, optimisme, håb og varme. Vil du derfor gerne have rum, der emmer af positivitet og energi, er Limitless et fremragende valg. Det er en mulighed for at lukke sommer og solskin indenfor, selvom der er regn og gråvejr udenfor.

Glansen kan ændre farvens udtryk

Ønsker du at give farven en anden karakter, kan du ændre glansen. Valget af glans har betydning for malingens refleksion af lys og dens robusthed. En lav glans vil give farven et mat udtryk, mens en høj glans vil give farven et kraftigt udtryk. Du kan læse mere om glans i vores guide, Hvilken maling skal du vælge?.

Se Limitless i vores farvevælger

Det kan være rart lige at se, hvordan en maling ser ud på væggen, før du køber den. På denne måde kan du få en fornemmelse af, om malingen vil passe til dit hjem. Derfor har vi hos Silvan udviklet en digital farvevælger, så du kan få visualiseret, hvordan en farve ser ud i forskellige rum. Du skal bare indtaste farvekoden (det vil sige PPG1091-3) for at se den. Herefter kan du bestille den ønskede farve, hvis den falder i din smag. Vil du gerne teste farven i hjemmet, før du køber den fulde mængde maling, kan du bestille en farveprøve.