Et lyst ekstra rum i haven – til gæster, hygge og dine egne projekter
Lillevilla Nilakka er et moderne og alsidigt havehus, som giver dig friheden til at skabe et rum, der passer til din hverdag. Brug det som gæstehus til overnattende familie, et roligt hjemmekontor, et lille atelier eller en hyggelig base til afslapning – indret med møbler, tæpper og nips, så du får en indbydende stemning og sætter dit personlige præg. De store glaspartier i dobbeltdøren og vinduet giver et flot lysindfald, så rummet føles åbent og behageligt at opholde sig i.
Byg et solidt fundament, læg fugtbarriere mellem fundament og bygning, og afslut taget med tagpap. Materialet er ubehandlet, så giv det en passende beskyttelse inden opsætning og vedligehold løbende. Træet er PEFC-certificeret. Der medfølger beslag, søm og skruer.
Anbefaling ved opførelse af havehuse o.l.
I forbindelse med opførelsen af dit havehus, anneks, redskabsskur og lignende produkter, anbefaler vi, at du ikke skruer lister, hylder o.l. på flere bjælker i højden (andet end de evt. medfølgende dele). Da træ er et levende materiale, skal det kunne arbejde i lodrette bevægelser ved fugtændringer i vejret. Derudover anbefaler vi, at du:
- Altid benytter tagpap for at beskytte taget
- Bruger fugtbarriere mellem fundament og bygningen
- Sørger for god ventilation
- Evt. anmelder din nye bygning til forsikringen



