Laminat

Udlejningsmaskiner

Loading...
Loading...
Loading...
Loading...
Loading...

Tilbehør

Loading...
Loading...

Lej værktøj til dit næste gulvlægningsprojekt hos Silvan

Skal du til at lægge gulv i boligen? Så ved du sikkert allerede, at det er lidt af et projekt at gå i gang med. Hos Silvan kan du finde mange typer gulve, alt fra laminatgulv til klinker og fliser. Men det, som mange måske glemmer, er, at gulv og fliser ofte kommer i standardmål. Derfor er det næsten altid nødvendigt, at du skal have fat i maskiner og el-værktøj til projektet. I Silvan kan du både købe og leje mange forskellige værktøj til forskellige projekter – og her er gulvlægningsprojektet ikke en undtagelse. Til gulvlægning kan du bl.a. leje gulvsliber, rondelsliber, kantsliber, tæppestripper, flere typer fliseskærer osv.

Til laminatgulv-projektet kan vi i vores sortiment fra værktøjsudlejningen tilbyde laminatskærer, rundsav, stiksav og universalstøvsuger. Har du noget af værktøjet i forvejen, kan du supplere med udlejningsværktøjet. Det kan også være, du ikke har nogle af delene, og derfor skal ud at have det på én gang. Det kan være en stor udgift, hvis du skal købe alle ting på én gang. I stedet kan du vælge at leje de værktøjer og maskiner, du skal bruge. Du kan leje fra 4 timer ad gangen og helt op til en uge. Booking foregår på vores udlejningsside, hvor du også kan se, om maskinen eller værktøjer er tilgængelige hos en Silvan nær dig. Du kan også besøge din lokale Silvan og spørge vores medarbejdere. Men husk, at du kun kan foretage bookingen online.

Sådan skærer du i laminat

I de fleste tilfælde kan du kun købe laminatgulv i standardmål. Du kan derfor nærmest ikke undgå at skulle skære en plankerne til. Men det er heldigvis ikke den sværeste opgave. Du kan bruge flere typer værktøjer til det, heriblandt stiksav, rundsav og laminatskærer. Du kan også bruge en håndsav, men her skal du altså være meget præcis i din savning. El-værktøjerne er dog klart at foretrække til skære i laminat. Rundsaven kan du bruge til lige snit, som hvis planken skal saves/skæres helt i gennem på den lange side. En stiksav er god, hvis planken skal saves på tværs, eller hvis den skal have en runding – f.eks. når planken skal tilpasses hjørner, rør osv.

Du bør selvfølgelig altid starte ud med at måle, inden du begynder at save i gulvet. Brug en blyant til at markere, hvor du skal save. Hold altid den mønstrede side opad. Skal du save en bestemt form eller hjørner, kan du eventuelt bruge en rest til at teste med. Bruger du en almindelig håndsav, skal du starte med at lave et lille indsnit og begynd derefter at save efter stregen. Hold savlinjen tæt på en bæreflade, og klem det løse stykke af. Bruger du stiksaven, skal du bruge en klinge med små fine tænder og lade saven køre lidt, før du skærer i planken. Til skrå skæringer skal du hive rundsaven frem. Husk at indstille på den rette vinkel på saven og fastgør planken. Med laminatskærer kan du hurtig skære gulvet over med et hug.

Sådan lægger du et laminatgulv med kliksystem

Tillykke – du har valgt laminatgulv med kliksystem. Udover at du har valgt et flot gulv, så har du også valgt en type gulv, der er nem at lægge. Der giver nemlig ikke meget hovedpine, som det kan gøre med andre typer gulve. Men som med så meget andet, så kræver det alligevel en smule tålmodighed for at opnå et godt resultat. Herunder kan du følge vores generelle guide eller se vores gør-det-selv video. Husk dog altid at læse de medfølgende vejledning, da der kan være særlige forhold for netop dit gulv. Udover det valgte klikgulv skal du også have fat i følgende:

Til gulvet: Dampspærre og undergulv, tape eller trælim

Værktøj: Koben, lægtehammer, stiksav + savklinge, slagklods, lodstok.

Til opmåling: Blyant, tommestok, vaterpas, afstandsklodser.

Forberedelse: Sørg for, at klikgulvet er købt minimum 1 uge, før det skal lægges. Det skal nemlig akklimatisere i rummet i ubrudt emballage, før det lægges. I mellemtiden bør du tjekke, om gulvet/overfladen er plan. Brug en loddestok på 2 meter til at måle med. Der må ikke være et gab på mere end 2 mm. Hvis der er mere end 2 mm, skal du udjævne gabet med fyldespartel. Hvis klikgulvet skal ligge over et betongulv, skal du ud at have fat i dampspærre. Hvis du bor i etagebebyggelse, bør du anskaffe støjdæmpende underlag til at lægge under. Sørg også for, at undergulvet er fri for små sten og snavs, før underlaget kommer på og til sidst det nye klikgulv.

Sådan gør du:

  1. Mål underlaget (dampspærret eller støjdæmperen) op og skær til, så det passer til området, det skal ligge i. Sørg for, at det er rent og klar til gulvet.

  2. Brug enten tape eller en løs planke på underlaget, så det ikke skrider.

  3. Mål nu gulvet op og lav en plan for, hvordan det skal lægges. Undgå at pakke alt ud på en gang for at bevare overblikket.

  4. Husk, at plankerne skal ligge forskudt, og at der skal være mindst 1 cm mellem planke og væg. Brug afstandsklodserne til at sikre mellemrummet.

  5. Start fra den ene væg og ud.

  6. Plankerne skal samles i siden og i enden. Sørg for at holde planken vinkelret mod den anden planke, og sænk dem ned.

  7. Brug lægtehammeren og en slagklods til at banke plankerne sammen, så de sidder helt tæt.

  8. Skær til, hvor det er nødvendigt, f.eks. ved rør, radiatorer og døråbninger. Her skal der også være 1 cm mellem gulv og væg.

  9. Forsæt med samme fremgangsmåde, indtil du er færdig.

Hvordan behandler du laminatgulv?

Laminat er en af de typer gulve, som er ret nemme at pleje og vedligeholde. En jævnlig tur med støvsugeren og en gulvvask i ny og næ er nok til at holde gulvet pænt. Du kan bruge universalrengøringsmiddel eller sæbe specielt til laminat og vinyl. Du skal bare huske at vride moppen/vaskekluden godt op, før den kommer på gulvet, da laminat ikke har godt af for meget vand på overfladen. Derfor bør du heller ikke efterlade gulvet vådt. Du kan også give gulvet en plejende behandling. Her skal du først vaske gulvet med en trærens (der også er egnet er til laminat), og derefter skal du bruge laminatpleje. Følg dog altid anvisninger til dit gulv, da der kan være forskelle.

Selvom laminatgulv er forholdsvis nem at holde pæn, så er der alligevel nogle ting, der er vigtige at huske på. Foruden at laminat og vand ikke er den bedste kombination, så er det ikke alt rengøringsmiddel, du kan bruge. Almindelig sæbe som eksempelvis opvaskemiddel, håndsæbe, showergel osv. er et no-go på laminat. Det kan nemlig forringe udseendet samt levetiden på gulvet. Derudover skal du også huske på, at det ikke er muligt at slibe laminatgulv. Det betyder, at skulle der komme mærker, hakker eller ridser, så kan du desværre ikke få det væk. I stedet kan du forebygge ved at anvende filtpuder under møbler og lægge gulvtæpper og dørmåtter på gulvet.