Maling & tapetsering

Sådan spartler og klargør du dine vægge

Inden du skal male eller tapetsere din væg, er det vigtigt at du klargør væggene. Først og fremmest skal alt, der hænger eller sidder fast på væggene fjernes. Derefter skal du fjerne den nuværende maling eller tapet. Derudover skal du rengøre for spindelvæv, støv og andet skidt. Alt efter hvilken type væg, du har med at gøre, kan det også være nødvendigt at tilføje en bunder eller primer. Du vil i mange tilfælde også skulle spartle væggen for at skabe en jævn og glat overflade. Det er både vigtigt i forbindelse med tapetsering og maling. Du skal både dække huller, ujævnheder, søm og skruer, der sidder på gipsvægge osv.

Det at spartle kan enten være et stort eller et lille projekt. Det afhænger af hvor stort et område du skal gøre det på, og hvor mange vægge du skal arbejde med. Men selve spartlingen er heldigvis nem at håndtere. Du skal bare bruge spartelmasse, en bred spartel og flere smallere spartler. Til den efterfølgende slibning, skal du bruge en slibeklods, girafsliber og sandpapir (korn 100). Der findes forskellige spartelmasser, som passer til hver deres formål. Undersøg hvilken type der passer til dine vægge (indendørs eller udendørs, hvilken type væg mv.).

Sådan spartler du væggen

1. Inden du går i gang med at spartle hele væggen, bør du pletspartle små huller, hvor eksempelvis rawlplugs har siddet i. Her kan du bruge en spartelmasse filler. Husk at slibe efter

2. Brug en af de smalle spartler til at tilføje spartelmasse på den brede spartel. Fordel spartelmassen på væggen i et jævnt lag.

3. Sørg for at der ikke er huller eller fordybninger, når du har spartlet. Ellers skal du starte forfra med at spartle hele væggen.

4. Brug godt med spartelmasse de steder, hvor der er niveauforskelle, så du får en jævn overflade.

5. Hvis hele væggen er meget ujævn, er det bedst at spartle over hele væggen.

6. Når spartelmassen er tør, kan du gå i gang med at slibe. Her er det en fordel at bruge girafsliberen. Du skal bare sætte sandpapir på og starte slibningen.

7. Slib hele væggen, så du er sikker på, at overfladen er jævn og glat. Du kan bruge slibeklodsen i områder, hvor det kan være svært at komme til, som eksempelvis ved stikkontakten.

8. Det kan være nødvendigt at efterspartle, hvis der er kommet små huller imellemtiden.

Skal du vælge tapet eller maling?

Står du imellem valget om tapet eller maling, så kan det måske være svært at overskue, hvad den bedste løsning er. Ønsker du at rummet har et specielt mønster, så vil det nok være nemmest at købe tapet, medmindre du er ret god til at male med en pensel. Men ønsker du et ensfarvet rum kan begge muligheder være en løsning. Tidsmæssigt tager maling og tapetsering nogenlunde samme tid. Du skal i stedet kigge på andre parametre. Du kan kigge på listen med fordele og ulemper med tapet og maling:

Tapet:

Fordele

• I dag kan du efterhånden få hvilket som helst design på dit tapet, som du har fantasi til.

• Hvis væggen/væggene i rummet i forvejen er jævne og glatte, er tapetsering hurtigere end at male.

• Eventuelle rester af tapetet kan gemmes til en anden gang eller benyttes til andre projekter.

Ulemper

• Det kræver finesse og tålmodighed at opsætte tapet - især hvis du har valgt et mønstret design, hvor du skal være meget præcis, for at få det til at passe sammen.

• Kommer der huller i tapetet, både før eller efter det er opsat, er det svært at fikse.

• Udstyret til tapetseringen kan fylde meget i rummet.

Maling:

Fordele

• Malingen er billigere end tapet i langt de fleste tilfælde. Har du et stort område eller flere rum, vil det bedst kunne betale sig

• Det er nemt at male over, hvis du fortryder farven

• Det er nemt at tørre væggen af, hvis der kommer pletter på eller lignende

Ulemper

• Malingen kan tage lang tid om at tørre. Derudover vil du i de fleste tilfælde skulle male flere lag.

• Alle genstande og overflader, der ikke skal males, skal dækkes til.

• Du skal rense grundlaget meget godt for at opnå et smukt resultat

Sådan maler du dine indvendige vægge

Det kan blive lidt af et projekt at male de indvendige vægge. De vigtigste kriterier er, at du har klargjort væggene, købt eller lejet de rette redskaber og valgt den farve, du kan lide. Projektet starter med udvælgelsen af farven. Det kan være svært vælge en farve blandt hundredvis af farver og nuancer. En god tommelfingerregel er at få et par farveprøver med hjem, som du kan male på en væg. De fleste maler en lille firkant, så man får en fornemmelse af, hvordan farven ser ud, og hvordan lyser falder på malingen i rummet. Du kan også bruge et stykke pap eller et lille stykke gipsplade til formålet. Det er en god idé at gå efter en nuancer lysere, end den farve du har kigget på, da mange farver ofte ser mørkere ud på væggen end i malerbøtten.

Inden du går i gang med at male, bør du sørge for at dække alt af (møbler, lister, stikkontakter, gulv). Sæt eventuelt noget af dit inventar i et andet rum. Skal du også male loftet, bør du starte med det. Start med at male alle hjørner og kanter med en pensel. Derefter bør du male rundt om stikkontakter, radiatorer, karme, lister osv. Penselstrøgene kan dækkes efter en mindre malerrulle. Mal resten af væggene med en malerrulle. Start med én væg ad gangen, så væggen altid er våd med maling. På den måde er det lettere at arbejde med og sikrer den bedste finish. Før malerrullen fra tør til vådt, og mal oppefra og ned. Sørg for at tage så lange strøg som muligt og brug nok maling. På den måde undgår du tydelige linjer. Regn med at give væggene 1-2 omgange med maling.

Hvorfor skal du vælge glasvæv eller glasfilt?

Glasvæv og glasfilt er to vægbeklædninger, der ofte forveksles med hinanden for deres enslydende navne. Men der er forskel på de to materialer, og det vil vi gøre dig klogere på. Den mest markante forskel er overfladen. Glasvævet har struktur i sig, hvorimod glasfilt er glat. Glasvæv er på grund af strukturen ret stærk og fleksibel, hvilket gør den fordelagtig at anvende på vægge, hvor det ikke er 100 % jævnt. Hvis du er mere til det helt glatte udtryk, skal du vælge glasfilt. Det gør det også nemmere male mere jævnt. Glas er populært at bruge, fordi du kan opnå et glat og stilrent look på dine vægge. Det kræver dog, at væggene også er helt glatte og jævne. Både glasvæv og glasfilt er relativt nemt at sætte på væggen.

1. Få den bedste start ved at klargør dine vægge for ujævnheder og huller. Det gælder for begge materialer, men det er især vigtigt, hvis du bruger glasfilt.

2. Mål banerne op før du går i gang med at putte klister på. Giv gerne 10 cm ekstra i enderne, så du er sikker på, at der er nok væv eller filt. På den måde kan du lave en præcis afskæring, når du sætter det på væggen.

3. Brug en malerrulle til at fordele limen/klistret på væggen. Sørg for at påføre nok. Sæt banen op fra toppen og ned, og hold ved et par sekunder, så du er sikker på, at den klistrer fast.

4. Udlign luftbobler og folder med en tapetbørste. Bevæg børsten fra midten og ud mod siderne

5. Hvis du “tapetserer” over stikkontakter eller lignende, kan du skære til med en hobbykniv. Det giver det reneste snit. Vær sikker på at vævet eller filten når helt ind til kanterne. Du kan eventuelt bruge en spartel som lineal. Du kan bruge samme metode til at skære enderne af i toppen og i bunden.

6. Husk at fjerne overskydende lim/klister på listerne, gulv og loft.

7. Overlap med en ny bane med ca. 2 cm margen. På den måde sikrer du, at du får en lige og jævn opsætning med banerne. Tilføj ekstra lim i kanten. Her kan du igen bruge en spartel og hobbykniv til at lave en god afskæring. Fjern overskydende lim både før og efter udglatningen med børsten.

8. Når du er færdig, skal du tilføje vævfylder på væggen. Den sørger for at fylde små huller ud i væggen. Brug en langhåret malerulle til at påføre rigeligt med vævfyld. Start i hjørnerne og bevæg dig ud på resten af væggen. Efter denne proces, er du klar til at tilføje almindelig maling på væggen