Må du selv rive en indvendig væg ned?

Du må gerne selv rive en indvendig væg ned. Du skal bare være 100% sikker på, at væggen ikke er en bærende væg eller en stabiliserende væg. Det betyder ikke, at du ikke må rive disse typer vægge ned, men det kræver, at du har en løsning som alternativ. Derudover bør du forhøre dig med en kyndig indenfor byggeteknik, som kan vurdere og udregne hvad den bedste løsning er for dig. Er væggen ikke nogen af de to typer, kan du rive den ned, uden at det har konstruktionsmæssigt betydning for bygningen. Medmindre du selv er håndværker, anbefales det at du får en professionel ud til at vurdere typen af væg.

Det kan måske være lidt svært at forstå, hvorfor det har en stor betydning for hvilken type væg du vil vælge, hvis du ikke har tidligere erfaring nedrivning af væggen. Derfor vil vi forsøge at forklare forskellen på typerne. Som navnet antyder, er de bærende vægge med til at bære andre bygningsdele, der hviler oven på væggen. Stabiliserende vægge er ofte indvendige skillevægge, som har til formål at forhindre ydervæggen i at vælte når det blæser. Det er også værd at vide om væggen er stabiliserende, hvis du gerne vil indsætte en dør eller et vindue i den. Det er vigtigt at understrege, at en stabiliserende væg ikke nødvendigvis er bærende.

Hvor meget koster det at opbygge en væg?

Prisen for at opbygge en væg er mere individuelt, da det afhænger af hvor det skal opbygges og med hvilke materialer. Derudover kommer prisen også til at afhænge af, om du selv har lyst og kompetencer til at udføre arbejdet, eller om du skal have professionelle til at gøre. Derudover kommer det også an på om du vil bygge en bærende væg, stabiliserende væg eller en skillevæg. Skal du eksempelvis have en lavet en bærende væg, er det ikke blot materialerne, som kan koste. Her vil du højst sandsynligt gerne have en håndværker til at udføre arbejdet, så du er sikker på, at det bliver gjort sikkert og korrekt.

Skal du blot lave en skillevæg, giver det lidt mere luft i budgettet. Mange bruger nemlig gipsplader, fordi det er en billig og nem måde at opsætte en skillevæg på. Gipspladerne kan du få helt ned til omkring 45 kr. pr plade. Isolering til væggen ligger omkring 50 kr. pr. m2, hvis du køber en af de kendte mærker. Opsætter du selv væggen, kan du holde omkostningerne nede, men det kræver også, at du udfører arbejdet godt. Prisen for at få det udført af en professionel (inkl. materiale) ligger dog også indenfor rimelighedens grænser, og vil i nogle tilfælde opveje for tiden, du selv skal bruge på at udføre arbejdet.

Skal du isolerer de indvendige vægge?

I de fleste tilfælde, er det bedst at isolere udvendigt, da det har den største effekt. Men i nogle tilfælde er det ikke muligt, hvis du ikke tilladelse til at isolere facaden. Det kan også være at du ikke har lyst til at ændre ved facaden. I tilfælde som disse, kan du i stedet vælge at isolere de indvendige vægge. Isolering af en indvendig væg, er en dårlig idé, hvis du allerede har problemer med fugt i væggene. Hvis du fortsat ønsker at isolere væggene, skal du sørge for at fjerne alt fugten inden. Du kan nemlig risikere at der kommer fugtskader og svamp. Pas også på med at lægge for meget isolering ind, da det kan påvirke dugpunktet i væggen. Vi anbefaler derfor, at du får en professionel til at udføre arbejdet.

Først skal du vælge din type af isolering. Du kan bruge mineraluldsisolering (en betegnelse for glasuld og stenuld). Brug gerne en batts-udgave. Mineraluld er ikke farligt, men det er generende for huden. Derfor bør du dække din hud, så meget som muligt, når du arbejder med materialet. Brug også gerne en støvmaske, beskyttelses og arbejdshandsker. Du vil helt sikkert få brug for at skære mineralulden, og her vil de arbejdsudstyret beskytte dig yderlig imod støv/fibre fra ulden. Du kan skære til med en lang kniv, som også har en bølgeskær. Du kan eventuelt tage en brødkniv, som du ikke længere skal bruge, til de mindre opgaver. Opmål der hvor isoleringen skal sidde og skær mineralulden til. Det skal helst være så præcist, som muligt. Placer de udskårne stykker i væggen. De skal kunne sidde, uden at de presses på plads.

Overvej akustikpaneler på væggene

Hvis du ønsker at gøre noget ved lyden i rummet, kan du vælge at opsætte akustikpaneler på væggene. Det smarte ved akustikpaneler er, at de både hjælper på akustikken i rummet og giver en flot finish til væggen. Panelerne findes med brede eller smalle lameller samt i flere typer træ. Der er altså god mulighed for at skabe et rart rum, som både tilfredstiller praktisk og visuelt. Akustikpaneler er ideelt til de fleste indendørsrum, hvor enten størrelsen på rummet eller rummets materialer er med til at skabe en dårlig akustik. Husk dog at vælge akustikpaneler, som er egnet til vådrum, hvis du f.eks. gerne vil opsætte dem på badeværelset.

Akustikpaneler i træ er forholdsvis nemme at opsætte. Det, der kan tage noget tid, er selve forberedelsen. Det første skridt starter allerede efter modtagelsen af panelerne. Her er det vigtigt, at akustikpanelerne får lov til at akklimatisere indendørs før brug (minimum 12 dage eller efter anvisningerne). Det skyldes, at træet er et organisk materiale, som skal tilpasse sig den temperatur og tørhed/fugtighed i det rum, de skal opsættes i. Selv hvis du køber panelerne i god tid, er det vigtigt, at de opbevares indendørs. Undgå dog at sætte dem ind i rummet, før du er færdig med at klargøre væggene. I videoen nedenfor får du en guide til, hvordan du opsætter akustikpaneler.