Montage af forsatsvinduer

I dag består forsatsvinduer almindeligvis blot af en glasrude med en hvid plastkant, som kan bestilles på mål hos den lokale glarmester. Denne løsning begrænser også det kuldenedfald, der kommer fra kolde glasflader, og lægger desuden en dæmper på gadestøjen.

Følg SILVANs guide og få styr på hvordan du nemt monterer forsatsvinduer.

Trin 1
Overvej nøje hvor forsatsvinduet præcist skal sidde, og vær opmærksom på, at der også skal være plads til de små plastholdere på Ø:10 mm når du måler op.
Trin 2
Listerne tilpasses let med en listesaks og fastgøres på karmen med dyksøm. Listerne skal ikke presses hårdt op mod døren/vinduet, men blot lægges til før de fastgøres.
Trin 3
Find en egnet liste, klods den op så den bliver plan med resten af rammen, og fastgør den med dyksøm. Her bruges en 9x35 med 2 afrundede hjørner.
Trin 4
Find en egnet liste, klods den op så den bliver plan med resten af rammen, og fastgør den med dyksøm. Her bruges en 9x35 med 2 afrundede hjørner.
Trin 5
Herefter fuges alle åbninger ud med hvid akrylfuge. Fugen kan glattes med en finger, eller en fugtig svamp. Efter et par dage, når fugen er tør, kan det males.
Trin 6
Nu er det bare at skrue forsatsvinduerne fast til rammen. Husk at bore for i listerne da tynde lister ellers kan flække, og spænd ikke skruerne for hårdt mod glasset.