Høj seng med kighuller

En høj seng er det perfekte element i børneværelse. Sengen er tryg og sjov med kighuller i den ellers lukkede og beskyttende sengehest.

Rummet under sengen er som en lille hule. Helt enkelt bygger man et skelet og nogle støtter, som man beklæder med plader med huller i (sider på sengen). Som sengens bund bruges også en plade med huller i. Man kan vælge at male sengen eller lade den stå i den flotte birkekrydsfinér.

Trin 1
Lav en tegning af den seng du har i tankerne. På tegningen kan du føre mål ind, som du senere skal skære efter. Tegningen er dit overblik gennem byggeprocessen - også selvom den er meget skitsepræget.
Trin 2
De aflange huller kan slibes med multisliberen.
Trin 3
De helt runde huller finslibes med et slibehoved, der kan sættes på boremaskinen.
Trin 4
Friststående hjørner rundes i større eller mindre grad. Her har vi rundet dem synligt. De kan også rundes svagt, så det stadig har udseende af et forholdsvis skarpt hjørne. Men rundes og slibes, det skal det - ellers kan børnene slå sig på dem.
Trin 5
Hvis du vil have malet sideplade og sengehest, skal det gøres nu. Husk at mellemslibe og male min. to gange. Når det er tørt, skrues sideplade og sengehest fast på skelettet. Nu mangler du kun en stige. Du kan vælge at lave en selv (se et andet gør-det-selv tip) eller du kan købe en færdig trappe bl.a. ved Trævarefabrikkernes Udsalg.
Trin 6
Det skal du bruge:
Materialer: Plader af birkekrydsfinér Lægter Skruer Sandpapir Værktøj: Rundsav Vaterpas Boremaskine Kopbor Skruemaskine Multisliber Slibehoved til boremaskinen Fil Stiksav Tommestok og blyant
Trin 7
Mål de to plader (sideplade og sengehest) ud på krydsfinérpladen og tegn skærelinjer med blyant.
Trin 8
Brug rundsaven til at skære pladerne til.
Trin 9
Når du har tegnet dine huller (eller andre former) ind på pladerne i henhold til din tegning, bruger du kopboret til at skære hul i pladen.
Trin 10
Nogle huller vil være fine at lave i kopborets størrelse, mens andre kan være større og anderledes formet. I de tilfælde bruges kopboret til at lave hul til stiksaven. Med stiksaven kan du derefter følge dine tegnede streger.
Trin 11
En lægte monteres på de tre vægge, der omslutter sengen. Her skal bundpladen ligge på. Brug vaterpas eller laser til at placere lægten korrekt. Højden bestemmer du selv - skal der være hule under, skrivebord eller opbevaring? Du bestemmer selv. Du vil kunne få nogle idéer til forskellige højder ved at kigge på senge, du kan købe. Hvad er højden på den model, du ønsker?
Trin 12
Ud fra de lægter, der er monteret på væggen, skal der fæstnes den sidste lægte, der færdiggør det rektangulære skelet, som udgør sengens konstruktion. Til at støtte denne sidste lægte sættes en lodret stolpe ca. midt på lægten (fra underkant af seng til gulv). Denne stolpe bliver skjult af sidepladen.
Trin 13
Bundpladen, som er skåret efter de mål, du har lavet fra start, lægges på og tilpasses evt. I bundpladen, der er underlag for madrassen, er det rigtig vigtigt at lave en del huller med kopboret. De skal sørge for, at madrassen kan ”ånde”.
Trin 14
De forskellige huller, som du har lavet i sidepladen og sengehesten, skal ”renses”op og finpudses. De første grove bump tages med en fil.