Petanque-bar

Vores petanque-bar er i virkeligheden en plantekasse, hvor du kan dyrke krydderurter til dine yndlingsdrinks - f.eks. mynte til din mojito. Drinksene kan du og vennerne nyde, mens I tager et spil petanque.

Det skal du bruge

Materialer

  • Reglar (eller brug lærke-planker som vi gjorde)
  • Sibirisk lærk 45 x 95 x 3000 mm
  • Skruer
  • Jord (vi brugte Pindstrup Mediterrania)
  • Krydderurter (til drinks)


Værktøj
  • Bore-/skruemaskine
  • Sav

Trin 1

Lav en ramme (skelet) af reglar (eller lærke-planker)

Trin 2

Sav planer af lærketræ ud, så de passer til rammen.

Trin 3

Beklæd rammen med lærketræet. Sæt to planker øverst - til skilt.

Trin 4

Skru evt. en smallere ”hylde” på under skiltet – til glas og lign.

Trin 5

Hæld jord i kassen. Beklæd den evt. med fiberdug først – det beskytter træet bedre.

Trin 6

Plant de planter, som du bedst kan lide til dine drinks.

Trin 7

Mal evt. en festlig tekst på skiltet. Det er bedst, hvis du har mulighed for at gøre det i tørvejr…

Trin 8

Invitér vennerne over til et spil petanque og smækre drinks.

God gør-det-selv-arbejdslyst. :-)

Charlotte & Fredrik