Sikkerhedssko

Filter
 Produkter
Liste
Galleri

Hvornår skal du bære sikkerhedssko?

Sikkerhedssko skal anvendes, når det ikke er forsvarligt og hensigtsmæssigt med almindeligt fodtøj. Det kan være et krav på din arbejdsplads (underlagt arbejdstilsynets regler). Det er meget normalt på fabrikker, lager og byggepladser at skulle bære sikkerhedsstyr og værnemidler. Og her er sikkerhedsskoen sjældent en undtagelse. Men du kan også få brug for sikkerhedssko til at udføre opgaver, selvom din arbejdsplads ikke nødvendigvis er på en fabrik osv. Det kommer nemlig ikke kun an på, hvilken arbejdsplads du er på, men derimod hvilken arbejdsopgave du udfører, i hvilke omgivelser, af hvem – og risici heraf. Skoen skal beskytte fødder og ankler mod at blive klemt, varme, væsker osv.

Du kan også få brug for at sikkerhedssko, når du arbejder med dine gør-det-selv-projekter derhjemme. Det er helt op til dig selv, om du vælger det ene eller andet. Men det kan være en god idé at anvende sikkerhedssko, når du arbejder med noget tungt eller skarpt. F.eks. i forbindelse med træfældning, nedrivning, murerarbejde osv. Derudover kan det også være relevant, hvis du skal arbejde i forskelligt føre og miljøer. Der kan det også være rart med sikkerhedssko, der er skridhæmmende eller er antistatiske. Så vurder, om arbejdsopgaven er hensigtsmæssig og forsvarlig at udføre med almindeligt fodtøj, eller om der skal sikkerhedssko til.

Hvad betyder S1, S2 og S3 på sikkerhedssko?

Når du skal vælge sko, bør du tænke over, hvad du primært skal arbejde med. Herefter kan du vælge skoene ud fra klassificeringen af sikkerhedsskoene. Der findes flere sikkerhedsklassificeringer af sikkerhedssko, og de fortæller hver noget om, hvad de hjælper med/mod. I forbindelse med de mest gængse opgaver på arbejdspladsen eller i det private, kan du se på klassificeringen/ koderne SB, S1, S1P, S2, S3.

SB

SB har en åben hæl eller rem ved hælkappen. Den har desuden tåværn. Den vil været et oplagt valg i de situationer, hvor der ikke løftes med tunge genstande

S1

S1 har lukket hælkappe, samt tåværn, antistatisk stål og stødabsorberende hæl. Derudover er den resistent over for olie og benzin. Skoen kan anvendes både ud og inde – men er ikke vandafvisende. For at være vandafvisende, skal der yderligere være et “WR” oplyst.

S1P

S1P har alle egenskaber, som en S1-sko har. Men derudover er den også udstyret med et sømværn. For at være vandafvisende, skal der også være et “WR” oplyst. Derfor egner den som udgangspunkt bedst til at indendørsbrug eller udendørsbrug i tørvejr.

S2

S2 er stort set magen til S1, men den har desuden også et vandafvisende skaft.

S3

S3 har alle egenskaber, som de andre modeller har. Det vil sige, at den har tåværn, sømværn, stødabsorberende, antistatisk, har vandafvisende skaft, samt en olie- og benzinresistent sål. Så hvis du skal bruge sikkerhedsskoen i forbindelse med flere projekter, er det skoen for dig.

S4 og S5

Hvis du allerede har sikkerhedssko, kan det måske være overflødigt. Men hvis du ved, at du skal arbejde i højtstående vand eller i mudder, så er det helt klart værd at overveje. For du kan også have brug for beskyttelse, selvom du arbejder i gummistøvler . Og her rækker de almindelige gummistøvler ikke. Klassificeringerne S4 og S5 er brugt på vandtætte gummistøvler med sikkerhed.

S4 klassificeringen er gummistøvlens S2 – det vil sige med antistatisk sål, tåværn, stødabsorbering, samt en olie- og benzinresistent sål og vandafvisende skaft.

S5 er gummistøvlens S3 – det vil sige, at den udover de overstående egenskaber, som S4 har, også har et søm værn. Hvilken du skal vælge, afhænger altså af om gummistøvlen skal have et sømværn eller ej.

Sådan plejer og vedligeholder du dine sikkerhedssko

Sikkerhedssko skal ligesom mange andre typer fodtøj plejes en gang i mellem. På denne måde holder dine sko længere tid. Selvom sikkerhedssko generelt er fremstillet til at kunne tåle lidt af hvert, kan deres levetid sagtens påvirke. Det kan være en fordel at have flere at vælge i mellem, så du kan skifte. Helt lavpraktisk er det godt at holde skoene så rene som muligt. Det betyder ikke, at du skal gøre dem klinisk rene hver gang efter brug. Derimod kommer du langt ved at rengøre skoene med en fugtig klud i ny og næ. Hvis der kommer ler, mudder eller lignende, er det en god idé at fjerne snavset med en skobørste, før det tørrer for meget ind.

Det er også en god idé at tage indlægssålene ud, hvis det er muligt. Uanset om det er pga. sved eller vand, kan det godt komme til at lugte i skoen. Det kan også afhjælpes ved at anvende skodeodorant. Bliver skoene meget våd indeni, er det bedst at lade det tørre af sig selv ved stuetemperatur. Du bør helt undgå at sætte dem til tørre ovenpå varmekilder eller i tørrerum. På selve ydersiden på skoen kan du også imprægnere den, hvis den er fremstillet i fuldgarvet eller olieret læder. Hvis skoen er fremstillet i læder, kan du smøre skocreme eller læderfedt på. Selvom skoene plejes godt, kommer der en tid, hvor de ikke længere kan anvendes. Vi anbefaler altid, at du udskifter sikkerhedssko, når de viser tegn på at være i stykker.

Hvilket sikkerhedsudstyr kan du få i Silvan?

Sikkerhedssko er i de fleste tilfælde smart at have på. Men husk på, at en del projekter oftest kræver mere end blot sikkerhedssko. I Silvan kan du heldigvis få mange forskellige typer sikkerhedsudstyr og værnemidler. Du kan eksempelvis få høreværn og ørepropper, sikkerhedsbriller, handsker og støvmasker. Blandt de større dele finder du eksempelvis sikkerhedshjelme, faldsikringssæt og beskyttelsesdragter. Derudover byder vores sortiment også på arbejdstøj i form arbejdsbukser, arbejdsshorts, jakker, sweatshirts og t-shirts. Derudover er der også træsko og gummistøvler med sikkerhed. Du har derfor rig mulighed for at være godt klædt på til dit næste projekt.

Du undrer dig måske over, hvornår du skal bruge diverse værnemidler. Hvis det er i forbindelse med opgaver på en arbejdsplads, hører du under arbejdspladsens krav om sikkerhed og værnemidler. Men i din fritid er du ikke underlagt regler. Derfor kan vi kun anbefale, at du bruger de forskellige sikkerhedsudstyr. Til træfældning er det eksempelvis relevant med sikkerhedshjelm, sko, briller, ørepropper og/eller høreværn. Til boreopgaver – eksempelvis i beton – er det en god idé med støvmaske, høreværn, beskyttelse på både hænder og fødder, samt arbejdstøj i god kvalitet. Selv til de helt simple opgaver, som eksempelvis græstrimning, er det en god idé med ørepropper og sikkerhedsbriller.