Find alt i fuglehuse og fuglefrø hos Silvan
Det er fantastisk med fuglekvidder i haven. Fugle skaber en idyl i haven, så du virkelig føler, at naturen er tæt på dig. For at tiltrække fugle til haven kan du bruge fuglehuse, fuglebade og fuglefrø. Hos Silvan kan du finde et bredt udvalg af tilbehør til fugle, så du kan få flere fugle i haven. Det er både redekasser, kokosnødder med fuglefoder, blandinger med fuglefoder, mejsebolde og foderhuse. Havedamme er også gode til at tiltrække fugle og andre dyr i haven. Du kan også finde foderautomater, der kan dosere foderet selv til fuglene. Den letteste løsning er at købe et fuglehus, men hvis du har mod på det, kan du faktisk selv bygge et fuglehus.
Det er ikke kun skønt at have fugle i haven. Fugle er også nyttedyr, som spiser masser af insekter og smådyr. F.eks. kan en musvitfamilie spise flere tusinde smådyr og insekter i yngleperioden. De spiser bl.a. biller, som kan ødelægge græsplænen, da de spiser græssets rødder. Fugle er altså med til at forbedre din haves trivsel og at sikre, at den holder sig flot. Med en masse fugle i haven behøver du derfor ikke at vedligeholde græsplænen og havebedene lige så meget. De er næsten en naturlig form for skadedyrsbekæmpelse. Sørg dog for ikke at sprede for meget fuglefrø over det hele, da det også kan tiltrække skadedyr som rotter og mus.
Hvor skal du placere et fuglehus eller redekasse i haven?
Det er vigtigt, at du finder den rette placering til fuglehuset eller redekassen i din have. Eksempelvis bør du placere fuglehuset, så indgangshullet vender mod nordøst. Det skyldes, at der skal være den rigtige temperatur i fuglehuset. Hvis indgangshullet vender mod sydvest, kan det nemlig blive for varmt i fuglehuset. Det kan især gå ud over unger og æg, som kan risikere at få hedeslag. Fugle vil også instinktivt holde sig fra redekasser, der vender mod sydvest, så sørg for at vælge den rette placering. Så er du sikker på at skabe et godt udgangspunkt for fuglene i kassen.
Du bør også placere et fuglehus i den rigtige højde. Fuglehuset skal være i øjenhøjde, dvs. 160-200 cm over jorden. Derudover skal du også huske at placere fuglehuset et sted, hvor katte og andre rovdyr ikke kan komme til. F.eks. skal du undgå at lade den hvile på en gren, da katte let kan få fat i fuglehuset her. Det er i øvrigt en god idé at lave en blød og varm bund med mos og hø. Det gør huset mere attraktivt for fuglene, da det minder om deres naturlige rede. Så er der større sandsynlighed for, at du får ynglende fugle i huset.
Hvilket fuglefoder skal du vælge?
Du kan finde mange forskellige typer fuglefoder hos Silvan. Vi har både mejsebolde, solsikkefrø, vildfuglefrø og kokosnød med fuglefoder. Dermed kan du finde mange typer fuglefoder, som kan tilfredsstille adskillige fuglearter. Mens fuglefoder typisk kræver et fuglehus eller et foderbræt, så kan du hænge mejsebolde og kokosnødder direkte op i træet med en snor. De fedtrige mejsebolde og kokosnødder er især attraktive om vinteren for fugle. I vinterperioden mangler de nemlig fedt til at kunne holde varmen, så de spiser her mere fedtrigt. Husk i øvrigt at vælge en mejsebold uden net eller fjern nettet fra mejsebolden, så fuglene ikke vikler sig ind i nettet.
Når du fylder foderbrættet op, skal du være opmærksom på, at du ikke kommer til at fylde for meget på ad gangen. Foderet kan nemlig ligge og blive dårligt, hvis du fylder en stor mængde på foderbrættet. I stedet for at fylde en masse foder på foderbrættet kan du fylde lidt på ad gangen. Det kan være, at du fylder en lille mængde på hver dag. Især om vinteren er det vigtigt, at du fylder foder på dagligt, da det er her, hvor fuglene mest trænger til føde. Du kan også fodre fuglene med lidt daggammelt brød som alternativ til fuglefoder.
Skab en større biodiversitet med et insekthotel
Vil du gerne skabe en have med masser af biodiversitet og dyreliv? Så skal du skabe et godt grundlag for insekter. Det kan du gøre ved at få insekthoteller i din have. Insekthoteller tiltrækker insekter til haven og giver dem gode levesteder. Du kan finde specifikke insekthoteller til de insekter, som du vil tiltrække. F.eks. kan du få insekthoteller til sommerfugle og bier. Insekter er supergode at have, da de er nyttedyr, der bestøver blomster og frugttræer. Derudover kan de også tiltrække fugle, da fugle lever af insekter og smådyr, som du kan tiltrække med insekthoteller.
For at skabe en have fyldt med biodiversitet kan du overveje at få en vild have. I en vild have er det naturen, som hersker. Det betyder, at du ikke skal pleje haven med ukrudtsmidler, gødning, græsslåning, og hvad du nu ellers plejer at bruge i en kultiveret have. Du kan lave hele din have om til en vild have, men du kan også udvælge bestemte områder til at gro vildt. Hvis du er interesseret i at vide mere om vilde haver, kan du læse mere i vores guide til vild have, hvor der er gode råd.