Insekthoteller

Filter
 Produkter
Liste
Galleri

Hvad er et insekthotel?

Et insekthotel er en konstruktion til havens små flyvende og kravlende dyr. Du kan få dem til nogle bestemte insekter eller flere forskellige. Det kan lyde lidt mærkeligt, hvorfor skal man invitere insekter ind i sin have. Der er mange fordele ved et insekthotel. Man prøver nemlig at tiltrække havens mest nyttige insekter. Et insekthotel kan hjælpe med at bestøve dine blomstrende planter, hvilket øger biodiversiteten. Insekter kan spise nogle af havens skadelige kryb og det vil tiltrække flere fugle. Har du mange frugttræer og buske , vil du kunne se meget mere frugt, fordi de nyttige insekter hjælper med bestøvningen.

Hos Silvan finder du nogle forskellige insekthoteller. Du kan for eksempel invitere bierne ind i din have, til at bestøve blomsterne. Du kan også invitere flere sommerfugle ind i haven, som desuden er superflotte at se på. De hjælper også med bestøvningen. Har du set nogle skadelige insekter, kan du invitere mariehøns ind i haven. De kan spise de skadelige dyr, så dine planter kan være i fred. Du kan også få et insekthotel, som har plads til lidt af hvert. Det skaber en god balance og biodiversitet i haven. Hvis du vil have en mere frodig og blomstrende have, skal du overveje at købe eller lave dit eget insekthotel.

Vælg den rette insekthotel placering

Det er ikke lige meget, hvor du placerer dit insekthotel. Til at starte med skal det placeres i ly for regn. Selvom nogle nyttige insekter godt kan tåle noget fugtighed, skal insekternes hjem helst ikke gennemplaskes af regnen. Det skal også placeres i læ for vinden, og væk fra vindretningen. For at vende væk fra vindretningen, skal du placere åbningen imod øst, syd eller sydvest. Insekthotellet skal gerne være 100 til 120 cm over jorden, hvis det er muligt. Det er også meget vigtigt, at insekthotellet er fast monteret og ikke hænger og bevæger sig med vinden. Derudover er det vigtigt, at placeringen af dit insekthotel får nok sollys.

Et insekthotel kan i princippet også placeres på din altan, så skal du bare sørge for at der er nok læ og sol. Placeringen af dit insekthotel er mere attraktiv, hvis der også er rigeligt med blomster og planter i nærheden. Derfor skal du ikke placere det på en altan uden nogle plantekasser eller altankasser med blomster og planter i. Det er superfint at placere det i din have eller tæt på din have, så insekterne kan bestøve dine planter og spise de skadelige kryb, som kan plage dine planter. Hvis den bagerste del af din have har nok med sol og læ, kan du placere dit insekthotel der, hvis du ikke ønsker dem for tæt på huset eller din terrasse.

Insekthotel DIY – gør-det-selv

Har du mod på at lave dit eget insekthotel? Du kan finde mange materialer i naturen som grankogler, mos og kviste, der er gode til et insekthotel. Det kan også være du har noget ekstra træ eller en palle til at bygge det lille træhus ud af. Mangler du materialer og værktøj, kan du altid tjekke din lokale Silvan butik. Du kan nemt lade dig inspirere af de eksisterende- insekthoteller, som du kan købe. Er du mere kreativ, kan du også finde på et helt unikt design. Det kan også være du finder nogle ukonventionelle materialer, som kan noget af det samme. Et insekthotel kan laves og monteres ligesom et fuglehus, men du kan også inkorporere det som en skillevæg eller lignende.

Når du laver et insekthotel, kan du starte med at lave en kasse og lave inddelinger til forskellige rum. Det er vigtigt, at der er en bagvæg og at insekthotellet kan monteres fast, og gerne en meter over jorden. Bor eksempelvis træ sammen til din ønskede størrelse, og lav forskellige rum, hvis du ønsker nogle forskellige insekter i haven. Du kan fylde et rum med grankogler, som især mariehøns vil se som et dejligt bosted. Du kan stable bambusgrene eller andre hule pinde, og stable dem op ad hinanden til bierne. Du kan også fylde mos ind i et rum eller stable noget bark ovenpå hinanden. Har du nogle ekstra paller, kan du også nemt save dem op og lave et insekthotel ud af dem. Bare brug den lange side med de store træklodser, sæt en bagvæg i, og opdel i flere rum med afsavede brædder. Du kan også bore i de store træklodser, for at skabe nogle ekstra bosteder for insekterne.

Hvilke insekter kan du få i haven med et insekthotel?

Du kan prøve at invitere nogle bestemte nytteinsekter ind i haven, men har du insekthoteller til flere forskellige arter, får du en højere biodiversitet i haven. Højere biodiversitet er også med til at skabe en mere naturlig og sund balance i haven. Du har måske plantet sommerfuglebuske i håbet om, at der vil svæve flere flotte sommerfugle rundt i haven. Og det er sandt nok, at flere blomster kan være med til at tiltrække sommerfugle. Men giv dem et insekthotel, så har de også et sted at søge hen, når det blæser og regner. Sommerfugle bestøver dine blomster og giver selvfølgelig en eventyrlig atmosfære, når de flyver rundt med deres flotte, dekorerede vinger. I samme dur kan du invitere vilde bier ind i haven med et insekthotel til bier. Vilde bier er særdeles effektive til at bestøve haven, så de er supergode at have i en have med mange blomster, frugter og visse grøntsager.

Andre insekter er mere nyttige til at holde populationen af skadelige insekter under kontrol. Det kan være din have er hærget af smådyr, som ødelægger dine blomster og planter. Hvis det er tilfældet, eller hvis du vil på forkant med dette, kan det være din have har brug for flere af disse småkrybs naturlige fjender. Mariehønen er en sød og flot lille skabning, men den er også effektiv til at spise bladlus, som kan hærge dine planter. Som en bonus kan du også bede den om godt vejr, hvis du kender den remse. Ørentvisten er modsat mariehønen ikke manges yndlingsinsekt, men de er faktisk rigtig gode at have i din have. Ørentviste spiser også bladlus, mider, lopper og andre skadelige insekter. Netvinger er rigtig populære hos gartnere. De spiser også de skadelige insekter og de kan få glæde af et insekthotel hele året rundt.

En vild have tiltrækker endnu flere insekter

Vil du gerne skabe en have, der summer endnu mere af liv, kan du lade haven gro vildt. Ved at lade haven gro vildt får insekterne og andre af havens dyr mange flere muligheder for at finde næring og gode levesteder. Sammen med insekthoteller kan en vild have altså give bedre muligheder for et rigt insekt- og dyreliv. Du kan også så vilde blomsterfrø, der kan tiltrække insekter. Hvis du gerne vil undgå, at hele haven bliver vild, kan du nøjes med at lade bestemte områder gro vildt, så du også kan bruge haven til aktiviteter.