Strips og kabelclips

Filter
 Produkter
Liste
Galleri

Skab orden i kabler og ledninger med strips og kabelclips

Ledninger og kabler kan ofte være svære at få orden på. De kan ligge hulter til bulter, hvilket hverken er æstetisk flot eller særligt praktisk. Du kan risikere at vælte i løse ledninger og kabler, hvis de ligger på gulvet. Derfor er det en god idé at få orden på de mange ledninger og kabler i hjemmet, og det kan du netop med strips og kabelclips. Med strips – eller kabelbindere – kan du samle flere ledninger, så de ikke hænger løst hver for sig. Kabelclips bruger du til at sømme kabler og ledninger fast til væggen, så de ikke ligger løst rundt på gulvet, hvor du kan risikere at ramme dem.

Silvan forhandler også andet tilbehør til elinstallation, som du kan bruge til at få orden i ledninger og kabler. Vi har f.eks. kabelskjulere og ledningsskjulere, som du kan bruge til at skjule ledninger, så de ikke er synlige i rummet. Rammer og dæksler kan også bruges til at skjule elinstallationer. Af andet tilbehør til elinstallationer kan du finde indmuringsdåser, som du kan bruge til at installere stikkontakter. Du kan også finde fatninger og lampeophæng i vores sortiment, hvis du skal hænge en lampe op. Se vores udvalg, så du kan finde det produkt, du har behov for til din elinstallation.

Hvor kan du bruge strips?

Strips – som også kaldes kabelstrips og kabelbindere – er oplagte at bruge til at samle ledninger. Dermed er det meget nemmere at organisere ledninger og kabler. Det gør også, at du kan hænge ledninger op under skrivebordet og TV-bordet, så de ikke fylder så meget der. Kabelstrips findes primært i sort og hvid, men dog også i andre farver. Du kan med fordel vælge strips, som har samme farve som ledningerne, da stripsene så ikke vil være så synlige, når de er bundet rundt om ledningerne. Når du ikke længere vil have ledninger og kabler hængt op, kan du nemt klippe strips ned med en saks.

Du kan endda også bruge strips til meget andet end at få orden på ledninger og kabler. Der er faktisk utroligt mange anvendelsesmuligheder med strips. Eksempelvis kan du bruge dem til at hænge lyskæder op udendørs og indendørs, da strips også kan bruges udendørs. Generelt er strips rigtig gode til at hænge ting op med, da de er stærke og nemme at montere. Desuden kan du også hurtigt fjerne dem, hvis det skulle være nødvendigt. Der er også kreative muligheder med strips, hvor du kan bruge dem til at lave nøgleringe og til at fastgøre genstande.

Hvilke kabelclips og kabelbøjler skal du vælge?

Med kabelclips kan du få ledninger og kabler helt ind til væggen, så de ikke roder rundt på gulvet som løse ledninger. Rent indretningsmæssigt er det en fremragende løsning at montere kabler og ledninger langs lister og paneler, da de i så fald ikke fylder så meget og heller ikke er så synlige. Det er nemt at montere kabelclips, da du bare skal slå dem fast med en hammer. I nogle tilfælde kan du også skrue dem fast. Du kan finde søm i forskellige længder, så de kan passe til mange typer af vægge og materialer.

Kabelclips adskiller sig fra hinanden i forhold til bl.a. størrelsen, formen og farven. Det er vigtigt, at du køber clips, der passer til størrelsen på ledningerne eller kablerne, da det ellers kan være svært for clipsene at holde dem fast til væggen. Desuden skal du også vælge en form på clipsene, der er den samme som ledningen eller kablet – formen er enten flad eller rund. Typisk kan du købe kabelclips i sort eller hvid. Kabelbøjler kan du også bruge til at fastgøre kabler til væg eller loft. Kabelbøjler er lavet i metal og er større end kabelclips, så de er bedre til fastgørelse af tungere ledninger og kabler.